Regningen fra bedemanden var 10.000 kr. dyrere end lovet

Da Elisabeth Jensens far døde, skulle begravelsen være simpel. Prisen fra bedemanden var dog alt andet end simpel at gennemskue.

Det skulle på alle måder være en absolut beskeden bisættelse, da en 84-årig mand en januar-aften i 2013 døde i sit hjem i Vordingborg.

”Han ville ikke have nogen kirkelig handling, han ville have den mindste kiste, han ville brændes og i jorden, og så skulle der ikke ske mere,” fortæller hans datter Elisabeth Jensen, som kontaktede den lokale Bedemand Berner, som har afdelinger i bl.a. Næstved og Vordingborg.

Dagen efter ankom en bedemand fra firmaet, som lavede et overslag med kuglepen på et stykke papir over, hvor meget regningen fra bedemanden ville komme til at lyde på - med weekendtillæg, kremering etc.

Elisabeth Jensen syntes, at 7.000 kr. var dyrt, men o.k. alting koster jo, tænkte hun og sagde ja tak til tilbuddet, der bl.a. omfattede en pris på en grundpakke til 1.150 kr.

Bedemanden havde en kiste med, og da familien selv havde ordnet og vasket den afdøde far, var det blot at løfte ham ned i kisten, som blev kørt direkte til kremering i Næstved.

Et stykke tid senere hentede familien urnen i Bedemand Berners forretning i Vordingborg. Forinden havde Elisabeth Jensen til sin store overraskelse modtaget en regning på 17.000 kr.

”Det var 10.000 kr. mere end det beløb, der stod på det tilbud, vi fik, da bedemanden var på besøg,” fortæller Elisabeth Jensen, der klagede til bedemanden.

Det fik hun dog ikke noget ud af i første omgang. Her fik hun den besked, at der desværre var sket en fejl, idet der manglede et 0 i prisen på grundpakken. Der skulle have stået 11.500 kr. og ikke 1.150 kr.

”Jeg synes, at det var dybt urimeligt. Grundpakkeprisen er åbenbart en startpris, som de skal have uanset hvad de laver, men i det her tilfælde havde de ikke gjort andet end at levere en kiste, en urne, hente min far og køre ham til krematoriet og derefter køre urnen tilbage til Vordingborg.”

Elisabeth Jensen kontaktede Forbrugerrådet Tænk og meddelte derefter bedemanden, at hun ikke ville betale mere end de 7.000 kr.

”Jeg kan blive sur over, at en bedemand, uanset hvilke ydelser han skal yde, tager 11.500 kr. for en grundpakke, som man ikke ved hvad indeholder. Det burde udspecificeres, hvad man betaler for. Det andet er meget uigennemsigtigt. Jeg burde måske have spurgt noget mere ind til det, men det gør man jo ikke, når man sidder i den situation, hvor ens far lige er død. Til sidst gik bedemanden med til, at jeg kun betalte de 7.000 kr.,” siger hun.

Claus Berner, der driver Berners Begravelsesforretning, kan godt forstå, at Elisabeth Jensen ikke ville betale regningen på 17.000 kr.

”Vi lader det altid komme kunden til gode, hvis der er en tvist om en pris, og kunden ikke har skrevet under på tilbuddet. Hvis der har manglet et nul i tilbuddet, er det klokkeklart, at det er vores fejl,” siger han.

Han finder det ikke uigennemsigtigt, at man ikke kan se, hvad en grundpakke indeholder.

”Tidligere var det udspecificeret i en række mindre poster, men det virkede forvirrende og sværere at overskue,” siger han.

Ingen priser på hjemmesiden

Der er ingen priser på bedemand Berners hjemmeside, men det har der ifølge Claus Berner været.

”Nogle var glade for det. Andre synes, at det var misvisende. Så vi pillede dem af igen, fordi folk havde svært ved at overskue alle de ekstraordinære, mindre udgifter til kørsel, annoncer, kaffeborde og blomster. Men vi lægger dem på hjemmesiden igen, når vi kommer med en onlineløsning, hvor folk kan købe vores ydelser på nettet,” siger han.

Læs også i Premium: Der er meget at tænke på, når en pårørende dør. Midt i sorgen skal man vælge en bedemand, arrangere begravelse, ordne boopgørelse, lave papirarbejde og få styr på den digitale arv. Du kan købe dig til hjælp til det meste, men du kan også vælge at klare meget af det selv. Læs denne store guide og find ud af, hvor du kan spare penge og hvor det ikke kan betale sig. Det kræver abonnement at læse guiden. Meld dig til Premium, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.