De høje stiletters nedtur

Hallo, lover!”

Kan man sine ”Sex and the City”-citater, ved man, at ovenstående replik er fra den berømte scene i HBO-serien, hvor Carrie Bradshaw får øje på et par lyserøde, tårnhøje Christian Louboutin-stiletter i et butiksvindue – og erklærer dem sin kærlighed på stedet.

I dag ville scenen være utænkelig. Den vilde før-krise-tid, hvor forbruget (og stiletterne) nåede dekadencehøjde, er for længst forbi.

»De meget høje stiletter er ude. I dag vælger de unge kvinder terrængående sko og mere chunky hæle. I hårde tider skal man have en større platform at stå fast på,« siger Anne Glad, strategisk direktør hos reklamebureauet Envision og livsstilsekspert på DR1-programmet ”Kender du typen?”.

Også ifølge trendforecaster Sara Ingemann Holm-Nielsen er de høje, tynde stilethæle trådt i baggrunden af modebilledet.

»Stiletten er næsten blevet udskiftet med sneakers, som bliver brugt på samme måde, som stiletten blev brugt på tidligere. Altså sammen med klassisk feminine ting som kjoler og nederdele,« siger hun.

Op og ned af piedestalen

Det er ikke første gang, at stiletterne er blevet smidt ned af piedestalen. Den upraktiske, men smukke sko har altid fremkaldt stærke følelser, fra kærlighed til foragt, siden den fik sit navn i 1950’erne.

Christian Dior lancerede sit højhælede New Look i 1947, og den meget feminine stil slår massivt igennem i de kønsopdelte 1950’ere, hvor skoen med den høje, tynde hæl får sit navn efter det italienske ord for en smal kniv, stiletto.

I de progressive 1960’ere begyndte kvinderne at komme ud på arbejdsmarkedet, og hælene gik ned i højde.

»Oprindeligt var stiletten et stykke upraktisk fodtøj til overklassens kvinder, der ikke skulle gå på arbejde. Da kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, skal deres sko kunne noget andet, end da de bare skulle gå derhjemme,« forklarer Anne Glad.

I de politiske 1970’ere møder stiletten for første gang stor modstand. Rødstrømperne foragter den pga. dens seksualisering af kvinden.

»Historisk set har mange mænd tidligere gået med høje hæle for at vise status og magt, men deres hæle var brede, så de blev ikke vakkelvorne. Det er kønsforskellen på de høje hæle. De tynde hæle er et signal om, at kvinder er det seksualiserede køn, som lidt er gjort til objekter for den mandlige beskuers blik og fantasi,« siger Sara Ingemann Holm-Nielsen og påpeger, at der var masser af høje sko i 1970’erne, men det var brede platformsko, som også mænd gik i, tænk bare på Bjørn og Benny i Abba.

Karrierekvindens powersko

I 1980’erne kastede yuppierne sig over alt det, som 1970’ernes rødstrømper havde forbudt dem. Også de tynde, høje hæle, som den unge generation af kvinder matchede med tidens bredskuldrede jakkesæt.

»Engang blev stiletter kun brugt til fest, men i 1980’erne blev de en del af moden, hvor stiletten blev udtryk for den magtfulde kvinde, iklædt tidens maskuline poweræstetik. Stiletten har tydeligvis haft forskellig symbolværdi alt efter den tid, den tilhører,« siger Anne Glad.

I 1990’erne svinger tidsåndens pendul igen, fra 1980’ernes materialisme til grungens antifashion, og kvinderne begyndte at gå i flade, solide Dr. Martens-støvler.

»Men i USA begyndte man at se de travle karrierekvinder haste på arbejde gennem byen i sneakers for at kunne komme lige så hurtigt frem som mændene, og når de så ankom til arbejdspladsen, tog de de høje hæle på,« siger Anne Glad om det forvarsel for 00’ernes økonomiske boom, der gav stiletdesignere som Manolo Blahnik, Jimmy Choo og Louboutin vind i salgstallene. Vi blev alle Carrie Bradshaw.

»De færreste vil indrømme det i dag, men dengang var der en konsensus om, at fråseri er fedt – a la: Vi lever kun en gang, lad os forkæle os selv! En del af fråserihistorien var, at de høje, tynde hæle jo er skrøbelige sko, der let går i stykker. Under en højkonjunktur må man godt være upraktisk. Med Louboutins røde såler skiltede man med, at man havde brugt mange penge,« siger Anne Glad, der undrede sig over, hvor livskraftig trenden med dyre stiletter var herhjemme.

»Jeg var faktisk overrasket over, i hvor mange år det fortsatte med de røde Louboutin-såler i Danmark. Mange blev ved med at skilte med deres overforbrug på en måde, som var blevet umoderne. Men nu er det endelig slut. Det er kun realitystjernerne, som ikke har forstået, at det ikke længere er smart,« siger Anne Glad.

I stedet er det nu 1990’ernes lidt klodsede, grove stil, der er tilbage. Med platformsko og sandaler, der mest af alt ligner ergonomiske sundhedssko til plejesektoren.

»I disse år eksperimenterer de unge subkulturer med kønskoderne, og i den antigender- og antifashion-trend ser man de lidt højere hæle til mænd komme tilbage. Jeg tror, at man i fremtiden kommer til at mikse de klassiske koder for kønnene meget mere, så kvinder ikke automatisk bliver seksualiseret, når de går op på den tynde, høje hæl. Jeg håber, det kan blive meget mere neutralt,« siger Sara Ingemann Holm-Nielsen og peger også på nutidens normcore-trend, der dyrker det billige supermarkedslook – og absolut ikke dyre mærkevarestiletter.

I øjenhøjde med alfahannerne

Anne Glad har altid gået i stiletter – og det bliver hun ved med. Især på arbejde, hvor de høje hæle sætter hende i øjenhøjde med alfahannerne.

»Jeg kan godt lide den holdning, stiletterne giver min krop, jeg går mere rank og får de ekstra centimeter, som naturen ikke har givet mig. Hvis man gerne vil tale med direktionsgangen, er det ikke nogen dårlig idé at tage høje hæle på. Der er power i de høje hæle. Men jeg køber ikke så mange og så kostbare stiletter, som jeg gjorde tidligere,« siger Anne Glad.

Også Sara Ingemann Holm-Nielsen går gerne i stiletter, ikke med de klassiske tynde, høje hæle, men mere grove, chunky hæle.

»Jeg eksperimenterer meget med højde og form, det maskuline og det feminine udtryk,« siger Sara Ingemann Holm-Nielsen og påpeger en helt ny tendens i tidens antiforbrug:

»Vi behøver ikke længere fysisk at købe nye sko. Lige nu er det nok at like, pinte (på Pinterest, red.) eller tweete om sko, som vi synes er fede. Det er fint at have en online virtuel garderobe. Det er en ny slags bæredygtig shopping.«

Men Anne Glad er overbevist om, at forbrugsfesten og dermed de dekadent høje, tynde stiletter vender tilbage.

»Vi fik det kollektivt dårligt over vores overforbrug, da krisen ramte, men historien viser, at forbrugerne ikke bliver klogere. Der kommer jo også hele tiden nye forbrugere til. Lige nu ser vi ikke så mange annoncer fra Jimmy Choo og Manolo Blahnik, men de skal nok genopfinde sig selv og vende tilbage,« slutter Anne Glad.