Gode råd fra en velklædt mand

Vil man klæde sig med stil, skal man gå efter disse fem pejlemærker: snit, farver og mønstre, teksturer, situationen og personlighed, mener modeeksperten Torsten Grunwald.

Tøjets snit skal både være komfortabelt og forædle din statur. Store mænd skal f.eks. passe på med tætsiddende jakkesæt, og den lille mand skal vare sig for bukser og jakkeærmer, der er til den lange side. Hvis der sker en masse på farvepaletten, er det en god idé at holde igen med mønstrene. Omvendt kan man skubbe tøj i meget afdæmpede farvenuancer ud af kedelighedszonen, hvis man bringer mønstre i spil.

Man skal altid vælge klædningsstykker, hvor stoffet har samme tekstur, dvs. struktur og overflade. En kraftig tweedjakke svinger godt med bukser i jernbanefløjl og dårligt med et par tynde habitbukser. Så er der situationen. Tøj og tilbehør skal matche lejligheden som en smoking nytårsaften eller en udslået flot paraply, hvis det regner. Og sidst, men ikke mindst: Man skal vælge tøj, man føler sig hjemme i, og som tager højde for hårfarve, øjenfarve og hudfarve. Meget lyse mennesker bør f.eks. vige uden om meget mørkt tøj og søge mod lysegrå, beige, rød og brun.«

Vær dig selv

»Tøj og mand skal passe sammen. Mænd har det med at lade deres kone eller kæreste om tøjindkøbet, og resultatet kan på sin vis blive pænt og nydeligt, men det samlede billede slår ofte store revner, fordi den stakkels mand ikke føler sig rigtigt hjemme i tøjet. Vi mænd må gribe rattet og selv styre rundt i herretøjsbutikken.«

Pal Zileri, Cordings og Cheaney

»Tre klædelige tøjmærker til den modne mand er Pal Zileri, som laver gode italienske jakkesæt og sportsjakker, som man også finder i mere tidløse snit. Cordings leverer klassisk engelsk landtøj. Og så vil jeg slå et slag for et skomærke som Cheaney, der stadig randsyr deres sko i Northampton, nord for London.«

»Et klædeligt sæt kan være en brun tweedjakke, grå flannelsbukser, lyseblå skjorte, blåstribet slips, blåternede strømper og hulmønstrede brune golfsko. Den kombination blander de rustikke og lidt gammeldags brune komponenter med de urbane blå farvenuancer på en interessant og harmonisk måde. I den uformelle genre står en vinrød striktrøje, ternet offwhite skjorte og et par kakifarvede lærredsbukser godt til hinanden.«

Pas på med de overfriske detaljer

»Alt for mange mænd – eller deres koner? – falder for forcerede, “friske” detaljer – som skjorter med kontrastfarvede knapper, jakker, der har knaphuller syet med kontrastfarvet tråd og så de skrækindjagende spraglede strømper.

Den danske mand skal hellere lægge et solidt fundament med et par klassiske skjorter uden tingeltangel, et par gedigne lædersko, et par gode lærredsbukser og en diskret mønstret sportsjakke. Han kan så binde en lille silkecharmeklud om halsen, hvis påklædningen skal lires op, eller placere et lommetørklæde i jakkens brystlomme. Det får festhalløjet til at springe naturligt og ikkevillet frem af påklædningen. Jeg ved ikke, hvordan vi flytter beklædningskulturen derhen, hvor vi først får det basale på plads, før vi spiller smarte, men jeg håber da, at min bog kan bidrage.«

Tre velklædte mænd

»Socialminister Manu Sareen har tydeligt en fornemmelse for, hvordan man sammensætter jakkesæt, skjorte og slips, så tøjet fremstår både korrekt og personligt.

Lars H.U.G. kan også noget med påklædningen. Han dyrker ikke én tøjstil, men hans forskellige kombinationer har i reglen et balanceret og naturligt skær over sig.

Lykketoft mangler detaljerne

»Mogens Lykketoft, der nu skal til New York og lede FN’s Generalforsamling, ville jeg gerne rådgive i den traditionelle og internationale brug af jakkesættet. Som toppolitiker er Lykketoft allerede delvis ovre i den klassiske tøjstil, men der er en masse detaljer, han mangler at få på plads – fra at finde et jakkesæt, der passer ham, til at kombinere skjorte og slips. Helt konkret må han lokalisere marineblå og koksgrå habitter, der sidder godt på ham, og købe et par dusin hvide og lyseblå skjorter med krave og manchetter, der passer millimeterpræcist i halsen og rundt om håndleddet. Han må også anskaffe sig diverse slips i blå og vinrødlige nuancer. Og så skal han købe to-tre par sorte “captoes” med lædersål, som er jakkesættets nedtonede og stilfulde sko. De bløde Ecco-sko dur ikke på bonede gulve.

Lars Løkke ville jeg også gerne bringe ud af sine alt for smalle jakkesæt og hen i mere graciøse snit.«

Grunwalds egen garderobe

Det ældste stykke tøj?

»Jeg er årgang Liverpool og ejer stadig en rød Liverpool-trøje fra 1983. Den bærer tynde hvide striber og er fra mærket Umbro, men jeg kan altså ikke passe den længere.«

Den bedste historie?

»Det er et par skræddersyede fløjlsbukser fra Sardinien, jeg har betalt for, men aldrig har set eller prøvet, og som nok aldrig har eksisteret. Situationen var den, at vi trillede rundt på den italienske middelhavsø for snart mange år siden, da jeg hørte om en skrædder i en lille bjergby, der skulle være et besøg værd. Vi fandt ham, og han var en hjertelig mand, og jeg besluttede at bestille et par bukser. Han greb sit målebånd og tjuhej, så var jeg målt op. Jeg gav ham min adresse, kontanter og et rigtigt aftalehåndtryk og glædede mig til at se mine skræddersyede, sardinske fløjlsbukser tre uger senere. Men bukserne ankom ikke. Vi ringede til skrædderen flere gange, og hver gang blev vi forsikret om, at bukserne var afsendt om mandagen. Til sidst opgav vi og tog imod lærepengene.«

Dit mest ekstravagante køb?

»Jeg har gjort et utal af ekstravagante tøj- og skokøb efter dansk standard. Lad mig pege på et jakkesæt, jeg fik syet for nylig i Potsdam af Volkmar Arnulf, den tidligere tyske kansler Helmut Kohls herreskrædder. Det jakkesæt (se billedet her på siden) krævede flere besøg i Potsdam og kostede, nej, det kan jeg ikke nævne, men man kunne bo mange dage på Hotel Adlon for de euro, jeg spenderede.«

Hvilken film har inspireret dig tøjmæssigt?

»Jeg har ikke overraskende slugt James Bond-filmene, dog kun til og med Roger Moore. De efterfølgende 007’ere er uinteressante, hvad angår tøjstilen, måske fordi producenterne erstattede de skræddersyede jakkesæt med fabrikssyet tøj. En Hitchcock-film som “Menneskejagt” med Cary Grant i hovedrollen kan jeg også se med jævne mellemrum for påklædningens skyld. Og så er der “Get Carter” med en halvung Michael Caine. Fantastisk stil.«

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.