»Design er andet end en pæn stol fra 50’erne«

Elsebeth Gerner Nielsen, der lige er begyndt en ny periode som rektor på Designskolen i Kolding, ånder for kunst, design og bæredygtighed. Hun er ikke i tvivl om, at genbrug og recycling bliver kæmpestort i fremtiden.

Artiklens øverste billede
Elsebeth Gerner Nielsen er gået fra de bonede gulve som bl.a. kulturminister til fortaler for godt, ungt design. Design er Danmarks fremtid og meget andet end en pæn, gammel stol fra 50’erne, som vi sidder limet fast i, mener hun.

Hver dag går Elsebeth Gerner Nielsen glad på arbejde, og hver dag går hun glad hjem. I hvert fald på papiret, for i virkeligheden cykler hun som regel på sin sorte cykel.

Dansk design er en måde at være i verden på, og det er også det, vi skal sælge det på. Vi skal ikke bare sælge møbelklassikere, vi skal også sælge historien om det danske velfærdssamfund. Den historie elsker man faktisk ude i verden, og det er det, vi kan slå os op på nu.

Forvandlingen fra radikal politiker i Folketinget til rektor på Designskolen Kolding for efterhånden seks år siden har ikke været svær. Hun er umådelig veltilpas i lederstolen. Ikke kun fordi hun som regel altid kan se det interessante i det meste. Det er en del af hendes natur, som hun siger. Men også fordi hun ser sig selv som en, der yder et bidrag inden for kunst- og kulturområdet og er med til at vise, hvordan kunst og kultur kan bruges som løftestang i samfundsudviklingen.

»Kunst og kultur har de seneste tyve år bevæget sig fra at ligge i udkanten af samfundet, over noget, man kunne investere i, når der var råd til det, til at kunst og kultur nu er i centrum af samfundet og i høj grad danner grundlaget for det, vi skal leve af fremadrettet.«

Hver eneste dag på jobbet ser den 54-årige rektor noget, hun ikke har set før.

»Det gør mig meget glad. En dag, jeg kom på arbejde, havde en studerende skrevet det fedeste budskab i kantinen, som også meget godt udtrykker min egen livsfilosofi.«

Det er et citat af C.G. Jung: ”I am not what happened to me, I am what I choose to become”, hun hentyder til. Det står med kæmpe typer på væggen i kantinen i den enorme rustikke industribygning fra 50’erne, der huser skolen.

»Men ”Lad ikke solen gå ned over vreden”, er også god,« siger hun og klukker.

Elsebeth Gerner Nielsen, rektor på Kolding Designskole og tidligere radikal politiker og minister. Efter hendes mening skal designere ikke bare lave det, forbrugerne ønsker. Designere skal drømme og visualisere det, som ikke er. »Det har vi brug for alle steder i samfundet,« mener hun. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Yayha Hassan og kulturen

I dag ligger Yayha Hassans digtsamling rent tilfældigt på det lange, sorte bord, der udgør Elsebeth Gerner Nielsens skrivebord på hendes kontor. Bogen lå i vejen, da hun skulle have plads til noget andet i sin højt skattede Kathe Spade-designertaske, der troner bag ved hende, sikkert placeret på reolen.

Og jo, hun har læst bogen og er begejstret:

»Det er en fremragende digtsamling. Han har gjort det, som mange drømmer om – også mig, selv om det for mig ville handle om design. For det første har han skabt et gennembrud i forståelse af den kultur, han kommer fra. For det andet har han solgt en digtsamling i over 100.000 eksemplarer i Danmark. Det er jo ellers umuligt, og han har gjort det. Det beundrer jeg.«

Rektorkontoret afspejler skolens dynamiske liv og den kreative stemning, som Elsebeth Gerner Nielsen næsten er blevet afhængig af.

Nye materialer

Bag lederstolen hænger en opslagstavle krydret med udklip, kloge ord, tegninger og fotos. På den modsatte væg hænger en udstilling af de studerendes arbejder i udskiftelige rammer.

Og med udstillingen ”Rector’s Choice” på et bord under vinduet giver Elsebeth Gerner Nielsen sit bud på godt design og stof til eftertanke.

Der poserer blandt andet en citronpresser i glas, hun har købt i genbrug, og London Undergrounds oversigtskort fra 1931, som har opnået status som designikon. Og hendes egen sportsvogn, en dueblå MG-B, som hun fik for mere end 25 år siden, er også med – dog kun på foto.

Usikker ansættelse

Da Elsebeth Gerner Nielsen trådte ind på sit kontor den første dag i det nye år, var det med bevidstheden om, at hun er gået ind i en ny fase.

I seks år har hun været rektor. Og som åremålsansat kunne jobbet blive forlænget én gang, og det blev det for tre år siden. Derefter udløb ansættelsen, og stillingen blev slået op. Elsebeth søgte på lige fod med alle andre og fik jobbet igen.

Langs væggen på rektors kontor står en garderobestang med den bæredygtige kollektion Living Lightly. Her er blandt andet en pelsjakke fremstillet af forskellig slags genbrugspels og en gennemsigtig cardigan af ren polyester, som derfor kan genanvendes.

Hun havde en stor del at sælge sig selv på. Efter to år som rektor blev skolens uddannelse og forskning akkrediteret, så skolen i dag er på niveau med et universitet. Samarbejdet med erhvervslivet står konstant øverst på to-do-listen. Der er bl.a. indgået fire treårige partnerskabsaftaler med Ecco, Kolding Kommune, Sygehus Lillebælt og Kopenhagen Fur. Skolen er i stigende grad en institution, som man lytter til, når der skal laves en design- eller innovationsstrategi på nationalt plan. Bag sig har hun en stærk ledergruppe og en velfungerende stab, som hun omtaler med stolthed.

»Ledelsen af Designskolen Kolding er et holdspil. De øvrige ledere har deres forcer. Jeg har mine, f.eks. et stort personligt drive, et godt netværk og en veludviklet forretningssans,« vurderer Elsebeth Gerner Nielsen.

Men selvfølgelig tænkte hun, hvad nu, hvis jeg ikke får jobbet.

»Det var en af de vanskeligste ansøgninger, jeg har skrevet, fordi jeg også skulle skrive om alle mine fortjenester i løbet af de seks år. Men det var også meget tilfredsstillende, fordi det var en status for mig. Jeg skulle gøre det klart, hvilken skole jeg eventuelt skulle aflevere til en anden.«

I princippet kan de smide hende ud efter tre år, og den uvished lever hun med.

Usikre ansættelser

Hun har aldrig prøvet andet end denne form for usikker ansættelse. Kun én gang, lige inden hun i 1994 kom i Folketinget, havde hun en fastansættelse som forskningsmedarbejder ved Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning, hvorfra hun så fik orlov.

»Jeg syntes simpelthen, det var så dejligt at vide, at jeg havde den stilling at komme tilbage til. Men det gjorde jeg aldrig. Da Nyrupregeringen faldt, var det ovenikøbet det første, den nye regering gjorde, at nedlægge en masse udvalg og institutioner – og et af dem var udviklingscentret.«

Jeg plejer at sige: Hvis man som kvinde vil have enkarriere, må man have sine børn med stor afstand.

Da Elsebeth Gerner Nielsen første gang gik op ad den store trappe på Christiansborg som MF, tænkte hun, at hun skulle huske, at hun selv skulle gå ned ad den engang. Det skulle ikke være vælgerne, der skulle bestemme tidspunktet.

»Jeg var 34 år og havde det også sådan, at jeg ikke skulle blive der de næste 35 år. Så da et headhunterfirma ringede og fortalte, at stillingen som rektor på Designskolen var ledig og spurgte, om det var noget, jeg overhovedet kunne være interesseret i, vidste jeg, at det var jeg.«

Design, kunst og kultur spejler kernen i Elsebeth Gerner Nielsen. Og så lå skolen i Kolding.

»Jeg synes, det kunne være dejlig bare én gang i mit liv at have mit arbejde samme sted som min familie. Jeg har altid pendlet. På det tidspunkt var min yngste, Alma, fem år, og pludselig kunne jeg følge et af mine børn til skole. Det har været en stor rigdom at få den mulighed. Det har jeg måttet undvære med de tre andre. Det har altid være nogle andre, der skulle tage over.«

Genbrug og bæredygtighed

Det er ingen hemmelighed, at Elsebeth Gerner Nielsen er vild med godt design. Også genbrug.

Og bæredygtighed, som er en af skolens værdier, går igen i hendes egne. Så når tiden er til det, går hun gerne på jagt på både ting og tøj i genbrugsbutikker, både i Kolding og i barndommens Vendsyssel, hvor hun og manden, Søren Nielsen, har deres andet hjem, sommerhuset i Tversted.

Et af de gode fund er et par Prada-sko til 50 kr. fra en genbrugsbutik i Kolding.

»Og jeg fandt en smuk brun håndtaske fra Mandarina Duck til 30 kr. Fra ny ville den koste 1.500 – og den havde aldrig været brugt,« siger hun tilfreds.

Hun kan vældig godt lide den tanke, at man genbruger, og at ting har en fortid.

»Jeg har selv mange ting, som jeg har arvet, eller som jeg ved, hvem har haft stående. De fortæller en historie. Man skal ikke skabe hele historien selv eller købe sig til den. Det er så fornøjeligt. Jeg smider aldrig noget ud, men sender det altid til genbrug eller giver det til nogen, som har brug for det. Så er det jo heldigt, at jeg har så mange børn.«

På skolen har husalfen, som skolens rengøringsassistent kalder sig, lavet ”genskabe” på alle afdelinger. Altså fysiske skabe, som alle kan sætte ting ind i, så andre kan tage dem. Ofte åbner Elsebeth Gerner Nielsen genskabet og placerer tøj hjemmefra eller bøger fra rektorkontoret, hun ved, hun ikke længere skal bruge.

Hendes egen garderobe er lille, men omhyggeligt udvalgt.

»Jeg går op i, hvordan jeg ser ud. Det vil jeg gerne indrømme. Jeg kan vældig godt lide smykker og gør mig umage med at vælge noget, der passer til mit tøj. Og jeg køber god kvalitet,« siger hun og griner lidt.

Hendes salt & pepper-hår matcher den grå strikbluse med sølværmer og halskant, de grå bukser og høje røde pumps. Hendes armbånd: Flower Power, der består af en masse bladformede gummistykker, er designet af Karina Noyons og købt i Galleri Bærbar i København.

Hun fingererer ved sin lange halskæde. Der er noget, der er faldet af. Det irriterer hende lidt.

Smykket har en af hendes veninder fået lavet til hende i USA. I kæden hænger en guldsaks, en fløjte, en lykkesten, et prisme og et bor. Saksen, fordi hun arbejder med mode, en fløjte, fordi hun skal kunne give ordrer, et bor som symbol for analyse og evnen til at bore ud, prismet, fordi hun skal kunne se ud i fremtiden.

Fremtidens hit

En af skolens værdier er bæredygtighed. Elsebeth Gerner Nielsen er ikke i tvivl om, at genbrug og recycling bliver kæmpestort i fremtiden.

»Alene i julen har jeg fået henvendelse fra to store danske virksomheder, som ville drøfte samarbejdsmuligheder med os på området. Og det har fyldt i medierne, hvor meget vand der bliver brugt til at producere bomuld. Jeg er helt overbevidst om, at det bliver et område, vi kommer til at koncentrere os mere om.«

Jeg smider aldrig noget ud, men sender det altid til genbrug eller giver det til nogen, som har brug for det. Så er det jo heldigt, at jeg har så mange børn!

Hun forklarer, at genbrugsområdet er meget styret af frivillige, og det er fint, når vi måler velstand på livskvalitet.

»Omvendt er vi også nødt til at have nogle virksomheder, som fortsat kan tjene penge. Og hvis vi alle sammen genbruger, og hvis det er det frivillige Danmark, der organiserer det, så skrumper indtjeningen.«

På Designskolen Kolding har de et projekt, som de kalder ”Bæredygtige forstyrrelser”. Det handler om at lære små og mellemstore virksomheder, hvordan de kan gøre forbrugernes stigende interesse for genbrug som en del af deres forretning.

»Og skabe en ny loyalitet mellem forbrugerne og virksomhederne. Hvis du har købt et par jeans fra et firma, kunne dealen være, at hvis du kommer tilbage med dem, så de kan genbruge dem, får du rabat på de nye. I øjeblikket er vi meget optaget af, hvordan vi gør kravet om bæredygtighed til et nyt forretningsområde for modeindustrien.«

»Vi designer ikke bare et godt genbrugssystem, vi designer også kommunikationen omkring det.«

Design og design

Naturligvis har Elsbeth Gerner Nielsens syn på design forandret sig i takt med hendes stigende viden og indsigt. Men i begyndelsen blev hun ligesom de fleste andre overrasket over, hvor meget designere egentlig kan.

»Samtidig er jeg frustreret over, at det går så forbandet langsomt med at få resten af samfundet til at fatte, at design ikke bare er en gammel pæn stol fra 50-60’erne. Vores studerende kan som kandidater gå ud og styre innovationsprocesser i de fleste virksomheder, og de er i stand til at tænke i helheder og lave brugerundersøgelser. Ved at undersøge, hvad det er, folk vil have, hvad der er vigtigt for dem, kan de virkelig gøre det, masser af virksomheder og den offentlige sektor har brug for, siger hun engageret.

Et foto af Elsebeth Gerner Nielsen da hun var radikal minister og kører en MG fra 1963.

»Det, der kendetegner det 20. århundrede, er ikke mangel på innovation. Der har været masser af innovation, men hvor er der lavet mange ting, som aldrig har nået markedet. Fordi der har været tale om noget, som ikke har været meningsfuldt for slutbrugeren. Vores designere kan sætte sig i brugernes sted – og inddrage brugerne i designprocessen – samtidig med at de selv er kunstnere. Efter min mening skal designeren ikke bare lave det, du vil have. Designeren skal vide, hvad du vil have, og så skabe noget, som du ikke vidste, du ønskede. Den evne til at drømme og visualisere det, som ikke er, har vi brug for alle steder i samfundet.«

Hun forklarer, at design i dag først og fremmest er design af systemer. At gøre produkter og servicer meningsfulde gennem formgivning.

»Design handler først og fremmest om mening – at du som bruger oplever et produkt eller en service som meningsfuld. At du kan relatere dig til det, forstå det umiddelbart, at det er tæt på dit eget univers, samtidig med at det ikke er så tæt, at du ikke bliver bevæget. At du flytter dig.«

Hendes yndlingseksempel er, da kvinder for alvor i 1950’erne og 1960’erne skulle til at gå i bukser, var udfordringen et mandsdomineret samfund og en kultur, der sagde, at kvinder skulle gå i nederdel eller kjole. For at komme det i møde placerede designerne lynlåsen i siden eller bagpå på kvindebukser. Når man så lynlåsen i siden, så læste man kvinde, det feminine, tradition, selv om det var bukser. De forstyrrede ikke så meget mindsettet. Og lynlåsen krøb hurtig foran. I dag kan lynlåse sidde alle steder på tøjet.

»Det er et eksempel på, hvordan designere arbejder. Gennem formgivningen får de dig til at se det som meningsfuldt. Ingeniøren vil have fokus på, at det virker. Designeren på, at det virker meningsfuldt. Designeren har aldrig kun fokus på, at det tekniske er i orden. Designeren er nødt til at tænke, fungerer det også mellem ørerne?« forklarer hun.

Den holistiske tankegang betyder, at man ikke kan nøjes med at designe en ting. Man er også nødt til at designe det, der er omkring tingen.

»Derfor arbejder designere med hele værdikæder. Vi fik for eksempel opgaven at få danskeren til at elske elbiler. Vi designede ikke en ny elbil, men lavede en kæmpe brugerundersøgelse, som endte med en designmanual med de forskellige arketyper, som branchen kunne bruge i udviklingen af elbilen og hele infrastrukturen omkring den.«

Anerkendelse i udlandet

Når Elsebeth Gerner Nielsen er ude i verden, oplever hun, at Designskolen Kolding er kendt ud over Danmarks grænser. Blandt andet blev hun selv opfordret til at stille op til bestyrelsen for Cumulus, den største globale organisation inden for designuniversiteter og kunstneriske uddannelser.

»Det var ikke på grund af min person, for ude i verden kender man mig altså ikke, men på grund af skolen. At vi overhovedet kommer med, er en stor anerkendelse af skolen. Og jeg er blevet vicepræsident i den organisation.«

Skolen har satset kraftigt på det internationale. Et krav er nu, at alle de studerende skal tilbringe mindst et halvt semester i udlandet, fordi de skal lære at arbejde på et internationalt marked.

»Det tror jeg, at vi er den første uddannelsesinstitution herhjemme, der har krævet. Kaospiloterne er på mange måder et forbillede. Samtidig med at de har været meget udskældte herhjemme, høster de stor anerkendelse ude i verden.«

Hun mener absolut også, at skolen kan lære af kaospiloterne, som de er kraftigt inspireret af.

Der er blevet oprettet to outposts, en i Shanghai og en i Ghana. Og alle andenårsstuderende bliver inviteret med til Ghana sammen med skolens undervisere, hvor forløbet foregår sammen med ghanesiske undervisere og studerende. For de tredjeårsstuderende går turen til universitetet Tongji i Shanghai. De har også mulighed for på kandidatdelen at tage ud enten som udveksling eller virksomhedssamarbejde.

»Jeg kom ikke selv af sted til udlandet, mens jeg læste. Jeg fik mit første barn, da jeg var 23 år. Hold da op, hvor ville det have hjulpet mig i mange sammenhæng, hvis jeg havde været af sted et halvt år. Det er noget andet at være i ukendte omgivelser, at komme ud af sin komfortzone.«

Elsebeth Gerner Nielsen arbejdede hårdt og målrettet, da hun studerede socialvidenskab. Da hun gik op til sin studievejleder på universitetet og sagde til ham, at hun var gravid, sagde han: ”Er du klar over, at du aldrig bliver færdig?”

»Det var meget godt, han sagde det, fordi det gjorde mig rasende. Men jeg havde ingen forbilleder, hvad f.eks. udlandsrejser angik, for selvfølgelig kunne man sagtens have rejst ud og taget sit barn med, men jeg gjorde det ikke. Mit fokus blev: Jeg skal bare være færdig.«

Så det blev hun.

I dag er der kun den yngste datter, Alma, tilbage i reden i byhuset i Kolding. De resterende tre er fløjet.

»Jeg plejer at sige: Hvis man som kvinde vil have en karriere, må man have sine børn med stor afstand. Jeg har dog set nogen, der har fået dem i rap, som har klaret det strålende, men det ville jeg aldrig have kunnet. Mellem min yngste og ældste er der 18 år. Jeg har jo mange generationer ved hånden. Det er fantastisk. Jeg kan bare tale med mine børn, så ved jeg, hvad der foregår i verden.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.