Touren på den store klinge

53-39 og 11-23.

Det er nogle af ”lottotallene” for en rytter i Tour de France, selv om rytterne selv nok snarere vil kalde det for arbejdsredskaber.

53-39 er antallet af tænder på en racercykels forreste tandhjul eller klinger, som de kaldes.

Tilsvarende henviser 11-23 til det mindste og det største tandhjul på den såkaldte bagkrans – de 10 tandhjul der er blevet standard på baghjulet på en moderne racercykel.

Det betyder, at en rytter i Tour de France i alt har 20 gear at vælge imellem til dagens strabadser.

Anden gearing til bjergene

”53-39 og 11-23 er i dag standard på en racercykel, men når der rigtigt skal køres i bjerge, skifter vi til et 50-36/34 foran og måske 11-26 bagpå. Så når feltet går fra en flad sprinteretape til en bjergetape, er der lige lidt ekstra arbejde til mekanikerne,” fortæller Jan Lindberg, mekaniker hos Team HTC Columbia.

Valget af gearing har betydning for, hvor tung eller let cyklen er at træde. Et stort tandhjul foran og et lille bagpå betyder højere fart, men gør også cyklen tungere at træde, mens det lille tandhjul foran kombineret med et at de større tandhjul bagpå gør cyklen lettere at træde opad. Men cyklen flytter sig ikke så langt per pedalomgang.

Det har i øvrigt været forsøgt at benytte tre klinger foran, som på mountainbikes.

”Men de tre klinger gør cyklen tungere, og samtidig kræver det mere justering af gearskifterne, så i dag kører alle med 2 x 10 gear,” siger Jan Lindberg.

Elektronisk gearskifte

Elektronikken har også vundet indpas på racercykler, så i dag kører de fleste ryttere i Tour de France-feltet med elektronisk gearskifte, der kræver mindre vedligeholdelse.

”Gearet mister ikke indstillingen, fordi et kabel giver sig lidt, forklarer Jan Lindberg

Elektronikken får strøm fra et batteri monteret nederst på stellet. Batteriets levetid er måske et par tusinde kilometer, men under et etapeløb lades batterierne typisk op hver anden dag. En grøn og en rød diodelampe ved styret, fortæller rytteren om batteriets stand. Kablerne til elektronikken er skjult i cyklens stel.

Kæder med kort liv

Forbindelsen mellem klinger og bagkrans varetages af kæden, og den har ikke noget langt liv i et Tour de France.

”Vi skifter kæder for hver 1.000 kilometer. En kæde giver sig under brug, og ved at skifte kæderne så tæt, begrænser vi sliddet på klinger og bagkrans,” forklarer Jan Lindberg.

Han opfordrer i øvrigt også motionister og hverdagscyklister til at skifte kæden med jævne mellemrum.

”En kæde koster typisk 200-300 kr., mens hvis en motionist skal udskifte både bagkrans og klinger på grund af slid koster det let 2.000 – 3.000 kr. Så der er god økonomi i at skifte kæden lidt oftere,” lyder rådet fra Jan Lindberg.

Giv kæden en gang lampeolie

Samtidig opfordrer han alle cyklister til at holde kæden ren, fordi det begrænser sliddet på tandhjulene.

Og her kan hverdagscyklisten også spare penge til dyre renseprodukter ved at bruge en børste og almindelig lampeolie til at rense kæden.

”Så kan skidtet nemt skylles af kort efter. Men man skal huske at smøre kæden igen, og den skal være tør inden smøring. Et kvarters tid i solen er som regel nok,” siger Jan Lindberg, der aldrig sprøjter kæderne

”Mange sprøjter ind på bagkransen, men så får alt mulig andet også olie. Brug i stedet en lille flaske til at give kædens led lidt olie,” råder Jan Lindberg.

Læs også: Vi bør cykle som Armstrong