Fortsæt til indhold
Livsstil

Verdens mest farlige strande

Hajer, giftige vandmænd, lynnedslag og bådulykker - det er ikke altid ren badeferie at være ved stranden. Her kan du se top fem over verdens farligste strande.

Tanken om en strandferie frembringer sædvanligvis billeder på nethinden af blåt hav, hvidt sand og afslapning, og ikke lige just en leg med døden. Men nu har Forbes.com lavet en liste over verdens mest farlige strande.

Stærke understrømme og dødelige vandmænd er blandt de farer, der umiddelbart falder os ind, men det, vi frygter mest, er at at støde på en haj, fortæller Stephen P. Leatherman fra The International Hurricane Research Center & Laboratory for Coastal Research i Miami.

"Men i virkeligeheden er der større chance for at vinde i lotteriet end for at blive bidt," fortæller han til Forbes.com og tilføjer, at der kun var 112 tilfælde af hajangreb på hele kloden i 2007.

Vi viser her Forbes.com's liste over de mest farlige strande inden for forskellige kategorier. Listen fokuserer hovedsageligt på amerikanske strande.

1. Hajangreb

New Smyrna Beach, Volusia County, Florida.

New Smyrna Beach var, ifølge the International Shark Attack File, "vært" for 17 ud af de 112 anmeldte hajangreb i 2007. New Smyrna ligger på Floridas østkyst og var den strand, der tegnede sig for flest angreb. I øvrigt fik kun et ud af de 112 angreb på verdensplan en dødelig udgang for den angrebne.

2. Forurening

Hacks Point Beach, Kent County, Md og Beachwood Beach West, Ocean County, N.J.

Ifølge The National Research Defense Council, som er en miljøvenlig aktionsgruppe, deler disse to strande pladsen som den mest forurenede strand. Ifølge aktionsgruppen blev der i 2006 her taget det højeste antal prøver, der oversteg de tilladte værdier ifølge de amerikanske sundhedsstandarder.

3. Vandmænd/brandmænd

Nordaustralien

Den nordaustralske kyst er hjemsted for 'chironex fleckeri', bedre kendt som "box jellyfish" - en vandmand, der er ekstremt giftig. Goblen har, ifølge Center for Disease Control i Australien, været skyld i 60 dødsfald inden for de sidste 100 år. Men selv om folk trods alt sjældent dør efter et møde med de giftige fangarme, bliver omkring 40 personer hvert år indlagt i Northern Territory. Sidste år døde en 6-årig dreng på Tiwi-øerne nord for byen Darwin.

4. Lynnedslag

Florida

Florida topper listen over de mest lynbefængte steder, ifølge den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration. Mellem 1997 og 2006 var lynnedslag skyld i 71 dødsfald, hvilket er mere en nogen anden af de amerikanske stater.

Også andre populære strande som New Smyrna og Clearwater bliver ofte evakueret og lukket i dagevis på grund af fare for lynnedslag.

5. Bådulykker

Florida

Ifølge The U.S. Coast Guard's Boating Safety Division indrapporterede Florida 633 bådylykker og 68 dødsfald i 2006, hvilket er det højeste antal i hele USA.

6. Drukneulykker ved kraftig understøm

Brevard County, Florida

I 2007 druknede 10 mennesker i Brevard County på grund af kraftige understrømme i vandet, oplyser The United States Life Saving Association.