Fortsæt til indhold
Livsstil

Træt, glemsom og øm i kroppen? Det kan være mangel på B12 – og du er langt fra alene

Mangel på B12-vitamin er langt mere udbredt, end de fleste tror – især blandt vegetarer, veganere og ældre. Vitaminet spiller en nøglerolle for energi, nervesystem og hukommelse, men overses ofte i vores iver efter at spise grønnere.

Lider du af muskelsmerter, træthed, hovedpine, dårlig hukommelse, synsforstyrrelser, gentagne blærebetændelser eller irriterende nervesystemssymptomer, så kan det være tegn på mangel på det vigtige B12 vitamin. B12-vitamin (cobalamin) er et vandopløseligt vitamin, der er helt centralt blandt andet i forbindelse med bloddannelsen, energidannelsen, afgiftningen og nervesystemet. Med andre ord, et vitamin, du nødigt vil undvære.

I takt med at mange danskere vælger at leve vegetarisk eller vegansk, så oplever flere og flere også konsekvenserne af at mangle B12-vitamin. Årsagen kan nemlig ligge i det faktum, at de ikke spiser kød, fisk og fjerkræ. For de mange kan et dagligt kosttilskud med B12-vitamin, med følge af et B-multivitamin tilskud af høj kvalitet, gøre underværker for deres livskvalitet. Noget tyder dog på, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på, hvor vigtigt det er.

Det kan forekomme mærkværdigt i en tid, hvor vi i den grad taler grønsagerne op og kødet ned, og med rette, men så også at føle sig nødsaget til at fremhæve betydningen af, at spise lidt kød en gang imellem eller at sætte sig ind i, hvordan vi får B12-vitaminet på anden vis.

De officielle anbefalinger om at spise mindre kød er særdeles relevante, men læg mærke til ordet ”mindre”, for også her handler det om at få budskabet formidlet optimalt. Mindre mængder kød af god økologisk kvalitet kan nemlig være befordrende for nogle menneskers sundhed. Udover at være den mest fuldkomne kilde til alle essentielle aminosyrer og den bedste kilde til det vigtige B12-vitamin, så tilfører animalske proteiner også afgørende stoffer som carnitin, creatin og glutamin, der alle har betydning for energi- og muskeldannelsen samt for bevarelsen af en sund mavesyreproduktion, og dermed igen for optagelsen af det vigtige B-12 vitamin. Vigtige emner for såvel unge som ældre, men nøgleordene er balance og små mængder.

Vores ændrede livsstil

Engang havde vi verdensrekorden i kødspisning her i Danmark. Der kom pålæg og leverpostej på rugbrødet til madpakkerne, kødet var det bærende i aftensmåltidet og det grønne var ofte sparsomt tilbehør. Dengang var det ikke usædvanligt at spise en bøf på 200 gram. Det kan hverken vi eller kloden holde til længere. Derfor er vi mange, der gennem de seneste år har fokuseret på at formidle budskabet om mere grønt på tallerkenerne, men det hele handler om balance. Der er mennesker, der trives med helt at undgå kød og andre animalske produkter, og så eventuelt supplere med kosttilskud og proteinpulver, men der er også mennesker, for hvem det kan have stor betydning at spise lidt kød en gang imellem.

”Mindre kød” kan eksempelvis omsættes til kun at anvende halvt så meget hakket oksekød i bolognesen som vanligt, og så spæde den op med revne grønsager. Eller en god økologisk bøf, et stykke vildt eller fjerkræ eller fisk af høj kvalitet to eller tre gange om ugen i stedet for hver dag og eventuelt i mindre portioner end ellers.

Hvor får vi B12-vitamin fra?

Vi kan som regel selv danne B12-vitamin i tarmen, primært ud fra animalske protei­ner som kød, fisk og fjerkræ, som B12-vitaminet er bundet til. Det spaltes og frigives i tarmen ved hjælp af mavesyre og enzymer, så det kan optages i blodet og sendes rundt til kroppens celler. Vitaminets mange sundhedsfremmende egenskaber er bemærkelsesværdige og afgørende for vi menneskers sundhed. Har du således en velfungerende fordøjelse, så frisættes og optages B12-vitaminet fra den nederste del af tyndtarmen, hvorefter det optages i blodbanen.

B12-vitamin findes i kød, æg, lever, ost, mælk, tang, svampe og havalger. Er du vegetar eller veganer kan miso, der er fermenteret soja, være en løsning, der både tilfører B12-vitamin men også den eftertragtede umami-smag.

B12 har en beskyttende effekt

B12 har en væsentlig beskyttende funktion i forhold til nervecellerne og hele nervesystemet. Mangel kan føre til forstyrrelser i nervesystemet. B12-vitamin er ligeledes væsentligt for kroppens methyleringsevne og for at vi omdanner de livsvigtige essentielle fedtsyrer til eicosanoider. Det er betegnelsen for en slags urhormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, inflammationsgraden og cellernes funktionsevne. B12-vitamin indgår også, sammen med folinsyre og B-6 vitamin, i den vigtige homocysteinomdannelse, og samme vitaminer står bag dannelsen af det beroligende stof SAMe og det afgiftende stof glutathion. B12-vitamin får således indirekte betydning for såvel din leverafgiftning, din hjertesundhed, dit humør, dit immunforsvar og din aldringsproces med meget mere…

Mangelsymptomer

Mangel på B12-vitamin kan medføre alvorlig blodmangel, der kaldes perniciøs anæmi. Det ses ofte hos ældre, men også hos yngre, hvor mave­sækken ikke producerer tilstrækkeligt med intrinsic factor eller mavesyre. Det kan være ved tarmsygdomme, sygdomme i mavesæk­kens slimhinde, efter operation, blandt andet gastric bypass, den såkaldte fedmeoperation. Vegetarer og veganere skal ligeledes være opmærksomme på at få tilstrækkeligt med B12-vitamin, da B12-vitamin ikke findes i særlig grad i plantemad, men hovedsageligt i protein­rige, animalske produkter.

Vi bør have langt større fokus på B-12 vitamin og de øvrige B-vitaminer, særligt i en tid, hvor mange spiser intet eller mindre kød. Ældre på plejehjem burde alle have et højkvalitets vitamin-mineral tilskud hver dag, der indeholder B12 vitamin. Derfor ligger det mig på sinde, at vi her i Danmark udviser større opmærksomhed på betydningen af vitaminer og mineraler. Mange sygdomme og symptomer kan nemlig opstå på grund af mangel på disse livsvigtige mikronæringsstoffer.

Foto: Sara Galbiati

Anette Harbech Olesen fra Højbjerg har arbejdet med mad og sundhed i 23 år og har udgivet 40 bøger om emnet. Hun er uddannet i USA, hvor man har klare regler for, hvor meget af forskningen der må være industrielt støttet. Hun søger kombinationen af uafhængig forskning og livserfaringer i formidlingen af sin viden. Du kan hente mere inspiration her.