Dine venner kan gøre dit liv både sundere og længere: Psykolog forklarer, hvordan du kan gøre det samme for dem

Et gammelt ordsprog lyder, at blod er tykkere end vand. Underforstået, familiære bånd er tættere og stærkere end andre, vi knytter gennem livet.

Ikke desto mindre viser forskning på området faktisk noget andet – og særligt når man bliver ældre.

Et amerikansk studie fra 2017 viser nemlig, at vores venskaber bliver mere vigtige end familien, jo ældre vi bliver. Samtidig ved vi fra britiske studier, at gode venner er afgørende for en sund alderdom.

Men hvordan sørger man så for at få de gode venskaber? Og hvordan er man egentlig selv en god ven, der kan gøre livet både bedre og sundere for sin omgangskreds?

Det ved psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard noget om. Hun fortæller, at man først og fremmest skal forstå menneskets naturlige behov for venner.

»Det er et helt elementært, menneskeligt behov, at vi har brug for at blive set og mærket og have interaktion med andre mennesker, siger hun.

Hvor mange venner, vi hver især har brug for, er meget individuelt – og heller ikke nødvendigvis afgørende for indvirkningen på alderdommen. Nogle nyder at have en stor, broget omgangskreds, mens andre trives bedst med få, nære venskaber. Men set ud fra et neuropsykologisk perspektiv har vi grundlæggende brug for at kunne spejle os i andre mennesker.

Venner har altså ikke kun en praktisk funktion, fordi vi har nogen at dele vores interesser med. De er også med til at styrke vores selvfølelse.

»Man bliver bekræftet som menneske og individ, når der er nogen, der synes, at man er værdifuld nok til, at de har lyst til at bruge tid sammen med én. Det i sig selv er enormt betydningsfuldt,« siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Camilla Carlsen Bechsgaard påpeger ligeledes den forskel, der kan være mellem venner og familie, idet det typisk er vennerne og ikke i samme grad familien, vi deler vores inderste tanker og refleksioner med. Ikke desto mindre er der både værdi i de tætte venskaber, i familieforhold, selv om de ikke nødvendigvis er tætknyttede, og så dem, vi ofte ynder at kalde bekendte.

»Forskellen på det, man kalder bekendte og så venskaber, er, at man i et venskab føler, at man kan dele nogle af de svære tanker med hinanden,« siger Camilla Carlsen Bechsgaard og tilføjer:

»Ofte kalder man naboer og kolleger for bekendte, dem kalder man ikke venner, men når jeg begynder at spørge nærmere ind til det, kan jeg høre, at dem man kalder bekendte, tit er nogen, man snakker meget med på daglig basis. Og dem, man kalder venner, er måske det vennepar fra folkeskolen, der kommer forbi hvert halve år til en middag eller en fodboldaften, og så kan man jo diskutere, hvad værdien af venner og bekendte er.«

Nyt studie om ensomhed

Selv om man længe har vidst, at venskaber er afgørende for vores sundhed, har man over de seneste år kunnet måle en stigning i ensomhed. Ensomhed er således blevet kaldt en folkesygdom, og der er forskere, der konkluderer, at ensomhed i alvorlig grad kan være lige så skadeligt som rygning.

Men selv om der er kommet øget opmærksomhed på de sundhedsfarlige konsekvenser ved at føle sig alene, er der fortsat meget, vi ikke ved om ensomhed – ikke mindst om årsagerne til, at nogle mennesker føler sig ensomme, mens andre ikke gør, selv om de i princippet har de samme livsvilkår.

Bare fordi man lever alene, behøver det nemlig ikke betyde, at man føler sig ensom, ligesom man godt kan føle sig ensom, selv om man er omgivet af mennesker.

Alexandra Jønsson er antropolog og lektor i sundhed ved Roskilde Universitet, og hun skal bruge de kommende år på at kortlægge årsagerne til ensomhed blandt ældre i et nyt forskningsprojekt. Projektet er netop gået i gang og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

»Vi er begyndt at tale mere om ensomhed i samfundet og om, at ensomhed kan være skadeligt. Vi kan se på epidemiologiske studier, at der er større risiko for at dø tidligt, hvis man er ensom, men man kan på den anden side også stille spørgsmålstegn ved, om de måleinstrumenter, der er for ensomhed, er komplekse nok til at rumme kulturelle forhold, alderskontekst og individuelle værdier,« siger Alexandra Jønsson.

Lektoren fortæller desuden, at flere ældre, der føler sig ensomme, opfatter ensomheden som naturlig i kraft af deres alderdom. Det betyder dog ikke, at den ikke kan være skadelig.

»Flere af de ældre, jeg har talt med, siger, at de er ensomme, men at det er en naturlig del af livet. Det er ikke en ensomhed, der skyldes manglende social omgang, men mere en ufrivillig alenehed, fordi man har mistet sin partner. Og så er der samtidig den gruppe, der føler, at ensomheden fylder så meget, at det er med til at ødelægge deres liv, og det er måske dem, vi kan lave nogle indsatser for,« siger Alexandra Jønsson.

Sociale medier er ikke nok

Der skal typisk ikke så meget til, før børn får nye venner, mens voksne har tendens til at kredse længe om hinanden, før de tør kalde sig venner. Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard taler eksempelvis jævnligt med klienter, der føler sig ensomme og drømmer om flere venner, men de har ofte svært ved at finde ud af, hvor de skal møde dem.

»Mange har svært ved at se det, der er lige for næsen af dem. De har en diffus fornemmelse af, at det er ligesom Tinder-dating (onlinedating via apps, red.), hvor man skal ud at finde helt fremmede mennesker, som lige pludselig skal være ens bedste venner. Når jeg begynder at spørge, hvem de har i deres kollegagruppe, som naboer og eller på gymnastikholdet, dukker der meget ofte tre-fire-fem mennesker op, som de godt kunne tænke sig at få et nærmere forhold til. Og så er det da der, man skal starte, så skal man ikke ud at støve helt nye mennesker op,« lyder rådet fra Camilla Carlsen Bechsgaard.

Skiftende livssituationer og skrantende fysik kan dog gøre det vanskeligere at bevare venskaberne, når vi bliver ældre, og mulighederne for at møde nye venner svinder også ind.

»Når man kommer op i årene, har man ikke længere så mange af de selvfølgelige kontekster, man møder folk i. Der er mange, der stopper på arbejdsmarkedet, og naboerne er måske også skiftet ud med yngre generationer, man måske ikke har så meget til fælles med. Der er mange af de naturlige berøringsflader, der skrumper ind, når vi bliver ældre,« siger psykologen.

Camilla Carlsen Bechsgaard råder derfor til, at man plejer sine venskaber, selv om det ikke altid er nemt at finde tid og overskud til det i en travl hverdag.

»Hvis man fortsat vil have venner, når man bliver gammel, er det nødvendigt at have et liv, hvor man prioriterer at bruge tid på at vedligeholde sine venskaber. Det kræver dedikation, og jeg tror, vi har en begrænset spændvidde for, hvor mange mennesker vi kan rumme helt tæt på«, siger hun.

Selv om sociale medier har gjort det nemt at holde kontakten med venner og bekendte, kan virtuel kontakt ikke stå alene, understreger hun.

»Man skal helst kunne mødes med sine venner. Selv om vi kan rigtig meget med AI og sociale medier, ændrer det ikke på, at vi er nogle biologiske individer, som har brug for at se, mærke og lugte kontakten med et andet menneske, hvis man skal mærke en forbundethed,« siger hun.