Flere end 100 vine fra Châteauneuf-du-Pape 2018
»Som med alle store personligheder skaber Châteauneuf-du-Pape stærke meninger. Det er den højlydte middagsgæst, der ler højt og hjerteligt i restauranten; bidrager sin snakkesalige karakter til en almindelige hygge. Eller ser man sig irettesættende over skulderen mod den formastelige. Dens larger-than-life karakter – og dens strålende forbindelser – tiltrækker opmærksomhed fra hele verden.«
Sådan skriver Matt Walls i en nyudkommet bog om vinene fra Rhône (Forlaget Infinite Ideas), og det er meget morsomt. Og ganske sandt, også.
Vinene fra Châteauneuf-du-Pape deler vandene, og mens de for nogle år siden blev båret frem på en bølge af amerikansk begejstring for tunge, alkoholrige vine, er vinden vendt – i hvert fald nogle steder. Mens klimaet bliver varmere, kræver flere og flere lethed af vinen. Men selv om den international hype og – ikke mindst – auktionspriserne for vinene fra Châteauneuf-du-Pape har lagt sig en del, så er navnet jo stadig berømt, og berømte navne betaler man altid for.
Lyt til podcasten ”Hvad drikker Lillelund?”
Vin til tørst
2018 er en charmerende årgang. Vin de soif er et herligt udtryk, der bare betyder: vin til tørst. Sådan er årgang 2018 ofte i Châteauneuf-du-Pape, og hvem skulle nu have troet det? Den lethed og livsglæde, der præger mange af vinene, står i skærende kontrast til de apokalyptiske regnmængder, der hærgede vinmarkerne i vækstsæsonen.
Lethed i Châteauneuf-du-Pape? Det handler om figur og grund, og det er sikkert og vist, at det ikke er lethed, der har gjort vinene herfra til nogle af danskernes yndlingsvine.
Både dem og alle de omkringliggende appellationer, herunder de almindelige côtes du rhône-vine. Og selv om der altid er undtagelser og særlige tilfælde, kan man godt regne så nogenlunde med, at årgangen har de samme karakteristika i de omkringliggende landsbyer, hvor man ofte finder de gode køb.
Også i årgang 2018.
Året begyndte mildt, men så begyndte det at regne og regne for alvor, og det krævede virkelig opmærksomhed fra vinmagerens side. »Det var ikke et let år at lave vin, men resultatet er magisk,« fortæller Marilou Vacheron via e-mail fra Clos de Caillou.
»2018 er en af den slags årgange, jeg elsker. Den har stor friskhed, elegant, men ikke let, delikat med en fin frugt og ikke for mange tanniner. Det er en vinmagerens årgang, og der er mange gode vine i denne årgang – men der er også dårlige vine.«
Mange har fravalgt at udgive special-cuvéer dette år, og det skal de ikke høre et ondt ord for. De mange prestige-cuvéer i Châteauneuf-du-Pape er for en stor del et resultat af den amerikanske interesse for området, der blussede op for alvor i forbindelse med årgang 1998. Det er omkring 30 år siden, den blev frigivet, og dengang købte rigtig mange vin hjem efter de point, amerikanske Robert Parker havde tildelt.
Det gav økonomisk mening, for der var (og er til dels stadig) salg i special-cuvéerne, og som Fabrice Brunel siger til Matt Walls: »Vi kan ikke betale vores skat med poesi.«
I dag ses en bevægelse mod lettere vine, repræsenteret f.eks. ved Domaine Santa Duc, der egentlig er et Gigondas-domaine, og som først for nogle få år siden har etableret sig med marker i nabo-appellationen, der i gamle dage fremstillede højoktan-vine, men nu går den modsatte vej.
Jeg har haft lejlighed til at smage ikke færre end 100 forskellige og mit generelle indtryk er godt. Det er saftige vine, nok mest fordi de dygtigste producenter har forstået at holde produktionen nede og følge årgangens natur – de producenter, der har trodset den og søgt at skabe store bassevine, har ofte fejlet.
Niels Lillelunds vurdering af de mere end 100 vine
Alain Jaume – Domaine Grand Veneur – Le Miocène. Voldsom ekstraktion, masser af likør, tæt, snert af alkohol. Slapper lidt af over de næste dage, men alligevel … Tangerer hedvin, og jeg afstår fra at vurdere den på dette stadie, men jeg tvivler på, at den nogensinde vinder balance. NR
Alain Jaume – Domaine Grand Veneur – Les Origines. Rig, men bestemt balanceret, endnu noget præget af eg, men det er velintegreret og stikker ikke ud. Fed frugt, mørke toner, mellemøstlige krydderier, sorte oliven, mandhaftig vin. 91+ point
Baron de Montfaucon. Lidt skæv, grøn, fadpræget, ubalanceret. Kirsch galore. En anelse overgjort, kræver i hvert fald tid for at falde til og finde sammen – men jeg tvivler. 86 point.
Cellier des Dauphins. Ubalanceret, lidt grøn, syrlig, kort og en anelse stilket. Nedkølet og på en pichet kunne den gå an med dagens ret, men den flader igennem her. 82 point
Cellier des Princes. Frisk, venlig og ligefrem med en del fedme i frugten. Balanceret vin, enkel, lokal og ganske glad. Stilen er kommerciel og vinen er ret kort, men den smager dejligt, så længe den varer, bistrovin par excellence, må jeg bede om dagens ret og en pichet, s’il vous plait. 88 point
Château des Fines Roches – Forget me not. 100 pct. vaccarèse – meget usædvanligt. Tør, intens, koncentreret, behøver tid. Frugten er elegant, sødmefuld, men også med let bitre, forfriskende noter. Pikant anderledes vin med, slutter opløftet. 92+ point
Château des Fines Roches. Enkel, men meget lokal, ærlig, tro mod sin oprindelse, en ægte Rhône-von af den gamle skole. Garrigue, grenache taler højt her, ren livsglæde og solskin. 89 point
Château de la Font du Loup – Le Puy Rolland Vieilles Vignes. Rig, intens med kirsch; koncentreret, men ganske cool – og tilnærmelig, om end bedre om et par år, tror jeg. Grenache taler højt her. 91 point.
Château de la Font du Loup – Légend. Koncentreret på den gode, let kølige måde. Mourvèdre spiller en rolle (fra marker, der grænser til La Crau), men der er en god del sødme også. Veldresseret vin uden at være kedelig. 93 point
Château de la Font du Loup. Tør, enkel, pænt lavet, åben, glad frugt – meget tilgængelig. 88 point
Château de la Gardine – Cuvée des Générations Gaston Philippe. Intens præg af kirsch og eg, men der er masser af sund frugt her også. Meget koncentreret sag, tydelige tanniner, denne her behøver tid og er klart bedre om fem år. Men den holder balancen, tror jeg. 92+ point.
Château de la Gardine – Peur Bleue. Massiv, mørk frugt, her er sandelig ikke sparet på noget. Lidt af en blockbuster med en kerne af kirsch, der venter på at blive forløst til en mere kompleks vin. Her er tanniner og frugt nok til et langt liv, mourvèdre spiller en rolle. 92+ point
Château de la Gardine. Umiddelbart ret markeret egetræ; det damper lidt af på andendagen, hvor frugten får mere magt. Stadig primære noter af kaffe og chokolade, cremet struktur. Relativt kort, men vellavet nok i den meget moderne stil. 89 point
Château de Manissy – Terres Blanches. Intens, mandig, lokal, med noter af kirsch og oliven, der er en grundlæggende saftighed her, landlig og ligefrem. Herlig, ægte vin. 91 point.
Château de Mannissy – Trinité. Tør, mineralsk, elegant. Ikke så generøs, men harmonisk og balanceret. 88 point
Château de Nalys. Noget rå og afvisende, savner charme og frugt, virker tør og ekstraheret med udpræget herbale noter. Fadprøve – jeg afstår fra at give karakter. NR
Château de Vaudieu – Val de Dieu. Ganske intens og lidt skarp frugt. Likøragtige noter. Umiddelbart lidt stram i betrækket, men den åbner sig lidt over de næste dage. 89 point
Château de Vaudieu. Meget vellavet med sund frugt og masser af troskab mod sin oprindelse. Robust karakter, mineralske noter, koncentreret, sødmefuld frugt – har en vis fremtid for sig. 92+ point
Château de Vaudieu. L’Avenue … Ganske koncentreret, en anelse kogt. Meget sød frugt. Let overgjort, synes jeg, en del dominerende alkohol, slutter lidt tørt og træt med en eftersmag af figen. 88 point
Château Fortia. Rustik. Lidt hård (som altid), mineralsk, stålsat karakter med masser af lokale krydderurter i baggrunden. En vin der – atypisk for årgangen – vil kræve nogen tid i kælderen, før den finder sig til rette. 90+ point
Château Fortia – Cuvée du Baron. Mandig sag – som sædvanlig, om end årgangens tilgængelighed også slår igennem her. Noter af kirsch, hængt kød, pebret overtone, den vil vinde med tid. 91++ point
Château Gigognan – Clos du Roi. Mandig, tør, med en del mørk frugt, noter af lakrids. En del tannin og et mineralsk touch, spændstig, ikke atypisk for domainet. 90 point
Château Jas de Bressy. Saftig, moderne, god rigdom, generøs vin med betydelig fedme; glat vin, også, lidt af en ”smooth operator”, lige til at gå til. 90 point
Château La Nerthe – Cuvée des Cadettes. Flot, saftig sag, let poleret og en anelse international i snittet, som det er domainets stil, men yderst balanceret og meget vellavet og harmonisk. Professionelt arbejde, uden at man mister forbindelsen til jorden. Slutter med en note af kirsch og mineraler. 92 point
Château Maucoil. Kølig, rank, mineralsk stil med flot struktur. Solid, lokal frugt med snert af krydderurter. Slutter en smule tørt og tannisk, vil vinde ved et par års lagring – der er rigelig med frugt til det. 91+ point
Château Maucoil – Privilège. Ret intens, koncentreret, typisk prestige-cuvée. Alt for ung, lidt rå i betrækket, en del sødme. Men jeg er meget i tvivl om, hvor denne vin er på vej hen. 89? point
Château Mont-Redon. Ligefrem, frugtig, glad – og langt mere tilgængelig end de seneste år. Fin, elegant karakter, tør slutning. Meget vellavet vin, tegn på fremgang her, synes jeg. 90 point
Château Sixtine. Intens, koncentreret, ganske poleret, men lækkert; udpræget note af kirsch, ganske tilgængelig – men her vil komme mere. 92+ point
Château Vaudieu – Admiral G. Massiv frugt, massiv koncentration, minder for nærværende mest om Phil Spectors Wall of Sound, men der er en kerne af sund energi i frugten, så den skal nok komme. Både røgede og sødmefulde noter, lige nu er kælderarbejdet ret tydeligt. 93+ point
Ogier – Clos de L’Oratoire des Papes – Les Choregies. Ligefrem, enkel og saftig, meget vellavet og lokal i karakteren, rund og harmonisk. 90 point
Ogier – Clos de L’Oratoire des Papes. Enkel, men vellavet, masser af lokal fornemmelse, sund frugt, et lillebitte tanninbid, men lige til at drikke. 88 point.
Clos des Papes. 40 pct. mourvèdre, og det mærkes: lokal, fast, hård, tør, men med en kerne af sund, sødmefuld frugt. Kræver tid, bliver bedre og bedre over dagene. Karakterfuld vin, der kræver tid i kælderen. 94++ point
Clos Saint Michel. Ganske frisk med en pæn syre. Fin lokal karakter. Levende frugt. Forfriskende, glad vin med en let kalket, kølig karakter; jeg kan godt lide stramheden her. 91 point
Clos St. Antonin. Let og ligefrem, elegant rig, meget balanceret og harmonisk; sødmefuld grenache dominerer (100 pct.), tilsat dejlig meget lokalt krydder, garrigue galore. Glad drik, lige til løgnhalsen, når den har fået lidt luft. 91 point
Crous St. Martin – Hommage à l’an 1879. Glat, elegant, meget velformet, balanceret og lækker, næsten cremet – uden at miste det lokale fodfæste. Ganske åben og venlig. 90 point.
Delas Frères – Haute Pierre. Relativt let og meget saftig, tro mod årgangen. Ren, vellavet stil med sødmefuld frugt i bunden, suppleret af de lokale krydderurter – garrigue. 90 point
Domaine Albin Jacumin – La Begude Des Papes. Mineralsk, spændstig, tæt, ganske kølig, elegant og koncentreret. Harmonisk vin med en meget ren kerne af frugt og et forfriskende hint af garrigue – bliver bedre og bedre i glasset. Lokal med flot grenache-profil. 92+ point
Domaine André Mathieu. Mandig, let røget, tør, rank vin med udpræget lokal karakter. Modsiger årgangens lethed og peger tilbage mod en gammeldags châteauneuf med større lethed, elegance og intensitet, snarere end rigdom og fylde. Stort potentiale, frugten er sund. 91+ point
Domaine Bosquet des Papes – A la Gloire de mon Grand-Père. Meget koncentreret, hårdt pumpet, krydret, rig – især rig på frugt. Virker lidt uafklaret nu, men vil måske finde fodfæste om et par år. 91+ point
Domaine Bosquets des Papes. Tæt, ganske koncentreret, en anelse rå i filten; godt med tannin, krydderi, mørk frugt, en djærv og ærlig vin, som vil blive bedre og mildere med årene. 90+ point
Domaine Chante-Perdrix. Stram, ung, saftig, lækker og imødekommende; frugten er moden, sund og rig, et elegant krydderi til sidst, lige til at hælde i løgnhalsen. Meget typisk for både stedet og årgangen, meget let at elske. 90 point
Domaine Charvin. Meget, meget ung, lys i frugten, krydret med et vist tanninbid – egentlig overraskende. Stor friskhed, elegant, mineralsk, lokal karakter, som at være der selv på en mild efterårsdag – hvor vi dog savner at kunne rejse derned. 93+ point
Domaine Clef de Saint Thomas – La Clef de Saint Thomas. Mørk frugt, næsten sort, let røget, lidt slikken, meget rig, tydeligt præg af egetræ, som ikke sådan forsvinder. Moderne fætter, der kræver tid til at falde til ro. 89? point
Domaine Clef de Saint Thomas – Pierre Troupel. Nydelig saftighed, ligefrem og vellavet med solid, sødmefuld frugt. Lige til at drikke nu – med fornøjelse. 89 point
Domaine Comte de Lauze – Reserve de la Comtesse. Et vist præg af fad og en anelse overstyret frugt, der går i retning af kirsch og confit– uden at det kan udelukkes, at den vil finde ro, der er godt med frugt i bunden. 89+ point
Domaine Comte de Lauze. Vældig god balance. Behersket, uanstrengt, venlig, elegant, let at drikke og ganske spændstig. 90 point
Domaine Cristia – Renaissance. Meget intens og koncentreret. Masser af sødmefuld kirsch, purple rain, purple rain, den smager virkelig lilla. Men den har også et køligt strejf, mourvèdre er til stede. Den tørrer en anelse ud til sidst, men holder balancen, og skal nok holde en del år også. 92+ point.
Domaine Cristia. Ganske kølig, elegant stil med noter af oliven, mørk frugt – og ikke så ekstraheret og fadpræget, som den kan være. En maskulin, men elegant fortolkning af årgangen. 91 point
Domaine de Beaurenard. Ganske rig, men blød og lækker, selv om her er et vist tanninbid, der tyder på levedygtigheden. Frugten er sund og ren og levende, det ekstremt pålidelige hus skuffer ikke. Tør, intense, mineralsk, elegant. 91+ point
Domaine de Ferrand. Kølig, koncentreret stil. Spændstig i god balance med kirsch i midten, stenet frugt, let kalkede noter. Elegant vin. 91 point
Domaine de la Consonniere. Tætvævet, cremet, sødmefuld, elegant grenache fra sandede jorder. Lydefri vin, der på smukkeste vin udtrykker det fine terroir. 93+ point
Domaine de la Janasse. Fed, cremet, komplet, sexet, charmerende, grenache taler højt her. Kan drikkes nu, men vil klart vinde ved lagring nogle år. 91+ point
Domaine de la Janasse – Chaupin. Tro mod årgangen, om end en del rigere i frugten en gennemsnittet – som altid. Saftig, generøs, tæt med en cremet struktur og blød tannin. Sexet vin. 92 point.
Domaine de la Janasse – Vieilles Vignes. Mørk, intens med en udpræget fed frugt. Virkelig en kraftig sag for nærværende med en kerne af likør og diskrete noter af røg til sidst. Vil leve længe, tror jeg. 92+ point.
Domaine de la Mordorée – La Dame Voyageuse. Vellavet, poleret, koncentreret, semimoderne, men dog med en udpræget lokal fornemmelse af garrigue og sund grenache-frugt. Bør have nogle år i kælderen, før den folder sig ud. 90++ point
Domaine de la Mordorée – La Reine du Bois. Meget tæt og intens vin – og ret lukket lige nu, vanen tro. Mørk frugt, noter af oliven, en knyttet næve af frugt, men her er virkelig nerve også. Vent på den, det taget tid med denne her – 2001’eren er f.eks. først lige begyndt at åbne sig. 93+ point
Domaine de la Palud. Ren, frisk med en generøs håndfuld krydderurter. Rød frugt galore, let at drikke, let at elske. 89 point
Domaine de la Présidente. Tør, ekstraheret, lukket, let afvisende med nogen kirsch, tobak, men ikke megen charme. Lidt bedre på andendagen, jeg kan ikke afvise, at den vil vågne til dåd, men jeg tvivler. 87+ point
Domaine de la Solitude – Cornelia Constanza. Mørk, intens, Ganske ekstraheret, intens grenache, kirsch galore, en kerne af sød frugt – behøver brug for at falde til ro; bedre på dag to og tre, falder til ro, den skal nok nå frem, men bør gemmes 5+ år. 94+ point.
Domaine de la Solitude. Saftig, ren og lækker. En fin lethed her, meget elegant vin. Den er lige til at gå til med en sødmefuld frugt, der er en danseuse, ikke påtrængende. 91 point
Domaine de Pignan – Coralie et Floriane le soleil de nos vignes. Smukt balanceret, cremet i strukturen, rig, men ikke anmassende. Masser af sødmefuld frugt, og selv om sorten kun udgør en tredjedel, er det grenache, der dominerer – sammen med et køligt, mineralsk strejf af syrah. 93 point
Domaine de Pignan. Mineralsk, tæt, mandig og godt balanceret – der er nerve her. Stilen er tør, men der er masser af generøs frugt nedenunder, masser af lokal følelse, som gør glad. 92+ point
Domaine de Saint Paul – L’Insolite. Meget poleret uden megen lokal karakter. Lidt kort og anonym med en eftersmag af ekstraheret, likøragtig frugt. Virker gemacht og ret teknisk, sjælløs. 88 point
Domaine de Saint Siffrein. Kraftig, men også balanceret. Masser af lokale krydderurter, vellavet sag, mineraler, dejligt køligt strejf. 90 point
Domaine de la Solitude – Vin de Solitude. Interessant vin, men virker lige nu meget teknisk og svær at gennemtrænge. Fadpræget er voldsomt, og selv om det oser lidt af de næste dage, er det stadig en ekstremt moderne vin i en meget opulent stil. Lige nu fylder den for meget, men måske om 10 år. NR
Domaine des 3 Cellier – Alchimie. Væsentlig mere umiddelbar og saftig, mineralsk, ganske spændstig med en fin syre; en vis strenghed også, mandhaftig, lidt knibsk og afvisende i begyndelsen, giv den ilt. 88 point
Domaine des 3 Cellier – Marceau. Herbal, anstrengt, lidt tyndbenet, noter af kirsch, kræver mad og savner en del balance: smager af teknik, snarere end sted lige nu – men vil måske finde sig selv. 85 point
Domaine des Pères de l’Église – l’Héritage de Pollus. Saftig, ren, meget sund frugt. Sødmefuld, grenache galore, koncentreret, men letløbende og uanstrengt. Ren drikkeglæde, yderst velhåndteret grenache, bravo. Bedre om et par år eller tre. 93+ point
Domaine des Pères de l’Eglise. Ganske kølig, elegant med en sødmefuld, tæt, men venlig kerne. Godt balanceret, let at drikke. Meget åben. 90 point
Domaine des Saumades. Mineralsk, kølig, elegant – ret atypisk, men ikke at kimse ad. Der er en nydelig frugt til sidst, som løfter op. Civiliseret drik, hæver sig over gennemsnittet i kraft af sin struktur. 91 point
Domaine des Sénéchaux. Glat, poleret, meget vellavet og harmonisk. Masser af sødmefuld grenache i bunden, årgangens kendetegn. Den er lige til at drikke, meget imødekommende uden at være fidel, balancen er fin. 90 point
Domaine du Bois de Saint-Jean. Enkel og lige til, pænt balanceret. En del sødmefuld rigdom, men også en fin mineralsk tørhed, vertikal vin med fin syre. 89 point
Domaine du Grand Tinel. Alexis Establet. Ren, let løbende, nydelig koncentreret, kølig frugt. Flot balance, bærer sin alkohol fornemt og lydefrit. 93+ point
Domaine du Père Caboche. Ren frugt, let urtepræget, mineralsk, relativt let, elegant, saftig, fremkommelig og lækker. Ærlig vin i god balance. 90 point
Domaine du Père Caboche – Elisabeth Chambellan Vieilles Vignes. Rig, moderne, let poleret, sødmefuld grenache; ekstraheret, nydeligt balanceret. 91 point
Domaine du Vieux Télégraphe – Télégramme. Mineralsk, cool, elegant med en fin balance, minder meget om hovedvinen, blot en anelse mindre koncentreret. Stilen er rank og myndig, og vinen bør ligge lidt – selv i denne årgang, synes jeg. 92+ point
Domaine du Vieux Télégraphe. Elegant og tilsyneladende let vin, men se nærmere til; der er en kraftfuld kerne her, vinen er som altid rank, mineralsk og intens med en note af kirsch. Den lukker sig i glasset, bliver mere og mere afvisende, aristokratisk i snittet. Gem den. 95+ point.
Domaine Durieu – Lucile Avril. Meget goût Américain – i udpræget grad, faktisk; kraftig, sød, let ekstraheret sag; moderne i snittet, men den kæntrer ikke, holder lige akkurat balancen. Der er en del alkohol til sidst, kræver mad – men overraskende tilgængelig. 91 point
Domaine Durieu. Ganske ekstraheret, tæt, koncentreret med noter af kirsch. Forceret stil, men den holder lige balancen, selv om den er tæt på at kæntre. 90 point.
Domaine Giraud. Glad grenache galore, generøs vin. Umiddelbar, balanceret, meget lokal. Også en rank tannin, flot struktur. Levedygtig vin, tror jeg. 92+ point
Domaine Giraud – Les Grenaches de Pierre. Som næsten altid en af årgangens bedste. Koncentreret, sødmefuld grenache, men den bærer kraften med stor ynde, er silkeblød, cremet, indsmigrende – meget let at holde af og faktisk også at drikke; den har årgangens åbenhed og umiddelbarhed trods koncentrationen. 96 point
Domaine Giuliani – La Belle Endormie. Intens grenache, grænsende til højoktan. Sødmefuld, rig med et pænt skud alkohol også, men det er en velbygget vin, der kan bære det. 92+ point.
Domaine Giuliani. På én gang urtepræget, ekstraheret og lettere oxideret og træt som teenager med ungdomssløvsind. Overgjort og i nogen grad ude af balance. 84 point
Domaine Isabel Ferrando – Colombis. Smuk vin, intens grenache fra sandede jorder, umanipuleret, ren koncentreret, cremet og lækker – kan faktisk drikkes allerede nu og med stor hedonistisk fornøjelse. Jeg er ret forelsket i denne, indrømmet. Grenache fra øverste hylde. 95+ point
Domaine Julien Masquin – Montplaisir. Sød, sød, likøragtig frugt. Ikke helt balanceret, sødmen dominerer og truer med at klistre. 88 point
Domaine Julien Masquin – Mémora. Rig, cremet og meget tilfredsstillende; balanceret og venlig. Meget fin dybde og dejlig sandet grenache-feel. 91 point
Domaine l’Abbé Dîne. Ung, magtfuld, moden frugt; meget vellavet vin. Blød, saftig og imødekommende ikke så kompleks, ikke så lang, men rar at drikke så længe det varer. Bliver bedre på dag to. 89+ point.
Domaine la Boutinière. Masser af krydderurter her, god syre, rank, ganske fast vin, stram sag, der kræver lidt ilt. Fin, lokal karakter, god saftighed. Giv mig en bistro, hvor dagens ret er lammekølle, så skal I ikke høre mere vrøvl fra mig et par timer – det er glad vin. 89 point
Domaine la Mereuille. Koncentreret, rig, men med en god friskhed intakt. Saftig med fokus på frugten, holder balancen; sund, ligetil vin, en fornøjelse at drikke. 91 point
Domaine la Mereuille – La Cuvée l’Auré. Ret ekstraheret, grøn, forceret, fadpræget, ubalanceret. Overgjort. 87 point
Domaine la Millière. Ganske mandig, tæt, struktureret. Faste tanniner og krydret karakter med masser af, sødmefuld frugt. Kan vinde ved lagring. 90+ point
Domaine Lou Fréjau. Grøn, stilket, spinkel, ubalanceret. Ikke bedre på andendagen. 83 point
Domaine Louis Fréjau – XIII Cépages. Tør og stramtandet, nægter at åbne sig. I forhold til resten af feltet virker den nærmest tantet i sin tørhed og mangel på generøsitet. Tror ikke på, at den vil ændre sig meget med tiden. 85 point
Domaine Marcoux. Topvinen Vieilles Vignes blev ikke produceret dette år – og det mærkes, at druerne herfra er i blandingen. Intense noter af kirsch og garrigue, et pebret touch, som altid en ren og mineralsk, spændstig stil. Virkelig flot. En vin til kælderen. 94+ point.
Domaine Olivier Hillaire – Les Petits Pieds d’Armand. Tæt, moden, sødmefuld grenache – meget koncentreret, et strejf af figen, men den holder balancen. 93+ point.
Domaine Olivier Hillaire – Les Terrasses. Gammel grenache fra den stenede del af La Crau (områdets mest berømte lieu-dit), og man mærker det i den dybe koncentration og den dybe sødme. Intens vin, men også balanceret trods de 15 procent (pålydende) alkohol. Den bør have tid i kælderen. 93+ point
Domaine Olivier Hillaire. Rig, generøs, fed, flamboyant grenache; lækker, koncentreret kirsch her, men den kæntrer ikke, den smager bare grundlæggende godt og er faktisk tilgængelig. 92 point.
Domaine Pierre André. Krydret, lokal, ligefrem, cremet, munter og dog rank og velbygget. Oser af gammeldags neuf, vækker rejselysten. 93 point
Domaine Porte Rouge. Kalket, tør, elegant med en kerne af kirsch. Intens vin – bliver bedre med ilt, karakterfuld, rank. 91+ point.
Domaine Roger Perrin. Lidt rå i kanten, en smule forceret, tørrer lidt ud. En del tannin til stede. Måske vågner den – jeg tvivler. 88? point
Domaine Roger Perrin – Réserve de Vieilles Vignes. Meget rig, ekstraheret, sødmefuld med kirsch. Bedre på andendagen end førstedagen, men forbliver ret voldsom og let anmassende i stilen, uafslappet. 88 point
Domaine Roger Sabon – Les Olivets. Lidt stald i næsen, reduktion, et køligt strejf, men også masser af grenache. Meget lokal og ærlig snak. Mere koncentreret end denne cuvée oftest er, men tilgængelig immervæk (efter et par timers ilt) – glimrende ærlig madvin – bare kom med noget lam nu. 90 point
Domaine Roger Sabon – Prestige. Lokal og lækker med mængde af garrigue, oliven, røde bær, krydderier, peber – og sund, frisk frugt. Tro mod årgangen og lige til at gå til, men rigeligt koncentreret til at ligge nogle år. 93+ point
Domaine Pierre Usseglio & Fils – Cuvée de Mon Aïeul. Grenache fra øverste hylde. Generøs, sødmefuld, tæt, lækker, cremet med pebrede noter, strejf af garrigue og en dyb, dyb frugt; en af de bedste vine i sættet. 95+ point
Domaine Saint-Préfert. Balanceret, lækker, blød og lækker, saftig, ganske åben og drikkelig. Årgangen er håndteret meget elegant her, masser af sødmefuld frugt i en smukt tilbageholdt, ubesværet stil. 92 point
Domaine Saint Préfert – Réserve Auguste Favier. Saftig, rig – også på alkohol; kerne af kirsch her, intens sødme, grenache taler højt her. Meget ung, kunne godt bruge nogle år til at falde til ro. 93+ point
Domaine Saje. Blød, forholdsvis enkel, let tilgængelig, venlig, let at drikke. Helt åben og glad. 89 point
Domaine Saje (Marquis Anselme Mathieu). Ren og pur grenache; kalket overflade, meget balanceret i en relativ let stil. 93+ point
Domaine Santa Duc – Habemus Papam. Friskhed, elegance, pirrende rød frugt, tør, kalket. Et væld af røde bær, båret af en rank struktur. Smuk. Ubesværet elegance. 93+ point
Domaine Santa Duc – Les Saintes Vierges. Stor elegance her, en danseuse, køligt udtryk med charmerende fokus på grenache, rig og ubesværet vin, et fint spejl af årgangen og oprindelse med masser af garrigue og lidt peber til sidst. 95+ point
Domaine Santa Duc – Pied de Baud. Åbner som en let vin, kalket, elegant, næsten burgundisk, tager på i vægt i glasset, en er solid grenache-sødme vinder frem, men det elegant udtryk bevares. Slutter med en let snert af rank bitterhed. 94+ point
Domaine Serguier – Révélation. Meget stram ved åbningen både, kræver betydelig ilt. På andendagen og tredjedagen vågner frugten, som er sund og lokal nok, sammen med en ganske rank, mineralsk karakter. 91 point
Domaine Simian – Le Traversier. Ren, spændstig vin. I begyndelsen en anelse lukket, men vågner hurtigt i glasset. Meget ren frugt med en mineralsk tone til slut, et fint løft. 90 point
Famille Mayard – Clos du Calvaire. Kølig, stenet stram. Lækker, tør, elegant stil, afslappet, uanstrengt. 90 point
Famille Mayard – La Crau de Ma Mère. Krydret, lokal, mandhaftig – og dejlig. Stor dybde og ja, autenticitet. Gemmevin, der fortjener at blive åbnet om ti år. 93+ point
Famille Mayard. Domaine du Père Pape. Alkohol, kirsch her; koncentreret, let syltet affære med fremtrædende noter af likør. Vil vække juble blandt husarerne – og væsentlig mindre begejstring blandt gammeldags purister. Vellavet nok, hvis man kan lide stilen. 90 point
Famille Ravoire – Carapaçon. Ekstraheret, overgjort, med del fad, ret sød, ret alkoholisk. Let anstrengt, uafslappet vin, der savner lokal nerve. 84 point
La Bastide Saint-Dominique Les Hespèrides. Tæt, rig, sødmefuld, cremet, ret ekstraheret, tørrer en anelse ud på anden dagen, hvad der kan bringe én i tvivl om fremtiden, som den ellers synes at være bygget for. 91? point
La Durbane. Velafbalanceret, kølig, let mineralsk, god spændstighed og nerve her. Meget sund kerne af frugt, harmonisk, uanstrengt vin. 91 point
La Bastide Saint-Dominique. Fyldig, semimoderne stil med en god lokal fornemmelse. Sødmefuld grenache i bassen, masser af krydderier, peber, ganske mørk og mandig i stilen. Generøs vin. 92 point
Lavau. Velbygget, rank med god syre, god saftighed og en vis tannin. Kræver tid i kælderen, er ikke så umiddelbar som mange andre i årgangen, men bestemt seriøs vin. 89+ point
Le Clos de Caillou – Safres. Let, elegant, sødmefuld, balanceret, lidt af en smooth operator, men også ærlig vin, lokal følelse her, man bliver glad i låget af den sødmefulde grenache og de lokale urter. Let at elske. 92 point
Le Clos de Caillou. Saftig, rig, elegant, mineralsk, balanceret med en generøs bund af grenache. Ren glæde. 92+ point
Le Clos du Caillou – Les Quartz. Kvaliteten er ikke langt fra topvinen, her er masser af energi, krydderurter, peber, moden frugt og en mineralsk lethed forlenet med en betydelig koncentration, der er typisk for denne vin. 95 point
Le Clos du Caillou – La Reserve. Tæt, intens, dyb affære, men stadig uanstrengt og elegant. Yderst vellavet og koncentreret, dog i dyb og klar forbindelse med oprindelsen. Bedre om nogle år, ubetinget vin de garde. 96++ point
Le Jas des Papes. Saftig, semimoderne, let mørk og ristet. Savner lidt karakter, men det er god vin. 90 point
Le Moulin des Saints. Ganske mørk, næsten dyster; tør med megen tannin. Madvin, sund og ligefrem. 89 point
Les Cailloux. Saftig, lokal med en god kerne af frugt, masser af krydderurter, spændstig og i god balance. Charmerende allerede, om end ung. (fadprøve). 92 point.
Les Grandes Serres – La Cour des Papes. Tør, en anelse kort. Behøver ilt, så viser en let spinkel frugt sig. Bistrovin. 87 point
Les Grandes Serres – Domaine St. Patrice – Vieilles Vignes. Saftig, ligefrem, balanceret, venlig og tilgængelig. Nydelig rank, kølig karakter forlenet med en sødmefuld frugt. 89 point
Les Grandes Serres – Rémy Ferbras Terre de Mistral. Ganske ekstraheret, tør, mineralsk. Noget ueftergivende, ret tanninrig, savner i nogen grad årgangens generøsitet. 88 point
Louis Bernard. Mørk, ganske tæt, nydelig balanceret, slutter tørt. 87 point
Maison Chapoutier – Croix de Bois. Tør, tæt, lukket, en anelse hård, atypisk for årgangen og egentlig også for huset, meget koncentreret, masser af frugt, den skal nok komme – men den kræver tid. 91+ point
Maison Chapoutier – Pie VI. Enkel, forholdsvis let, krydderurter en masse, dejlig lokal, elegant, afslappet – en vin til bordet, delikat og tiltalende. 88 point
Maison Bouachon – La Tiare du Pape. Tung og lidt hul og grøn, stram, savner generøsitet. Bedre til mad, men helt glad bliver man aldrig. 85 point
Maison Brotte – Domaine Barville. Meget tør, let stilket, gemacht, konstrueret. Savner liv og umiddelbarhed – ikke meget frugt her. 84 point
Maison Brotte – Les Hauts de Barville. Jævn og ligefrem, krydret, lokal, Lidt i kanten, lokal solid frugt, varm og en anelse brændt i kanten, rig. Enkel vin, men godt sat sammen. 87 point
Manon de l’Arnesque. Ret ekstraheret, alkoholisk, river lidt i munden, ikke helt i balance. Sødmefuld, tæt med noter af kirsch, måske falder den til ro. 89? point
Maison Gabriel Meffre – Terres de Galets. Mørk, lakridspræget, ganske bastant – ligefrem i stilen. Sød, lidt rå, kræver mad, men hvis den får det, er alt godt. 89 point
Maison Gabriel Meffre – Terres des Pontifes. Saftig, men også lidt anstrengt sag, noget ekstraheret om end med en sød lille kerne. Tørrer lidt ud til sidst. 87 point
Mas Saint-Louis – Les Arpent des Contrebandiers. Krydret, cool, meget stram stil – gammeldags på den gode måde. Rank karakter. 88 point
Cyril Mousset – Mas Granche Blanche – La Font de Bessounes. Nydelig, ren, elegant, en anelse poleret vin med en imødekommende frugt, mineralsk twist og en god syre. Velafbalanceret. 90 point
O&F Mousset. Kalket, tør, stram med en del syre. Tørrer fuldstændig ud på dag 2. 84 point
Ogier – Cuvée de l’Hospice. Forholdsvis let, frisk, mineralsk, let drikkelig. Ret tør, bedre til mad end uden. 88 point
Ogier. Let, munter med en fin lille bitterhed i frugten, en vin de soif, enkel og ligetil, meget venligsindet. 87 point
Pierre Henri Morel. Enkel, saftig, let og ligetil med venlige lokale urter og sødmefuld frugt – som en god côtes du rhône, måske, men det er ingen skam i dette tilfælde. Glider lige ned, let at drikke, veritabel vin de soif. 87 point.
Vignobles&Compagnie. Ret intens med god koncentration, masser af kirsch og ikke så meget mere; ret teknisk vin, en vinmagers vin, upåklagelig, men også sjælløs. 88 point