Fra Frederiksberg til Mols Bjerge: »Vi troede, vi kom for naturen. Men det er fællesskaberne, der gør, at vi ikke flytter herfra«
En længsel efter et liv med mere natur og mindre storby resulterede i, at familien Saxtoft Højlund sidste år flyttede fra København til en nationalpark på Djursland. Stadig flere rykker, fortæller forsker, der peger på huspriser og jordnært liv som forklaringen.
En glohed augustdag i 2016 i hjertet af Frederiksberg tog den for alvor fart. Idéen om at rykke fra byen. Ud i naturen.
»Vi fik sådan lidt en augustdepression. Den der nedtrykthed over, at ferien slutter, og man skal tilbage på job. Vi havde en følelse af at glide helt umærkeligt ind i en rille. En storby- og karriererille, om man vil. Og var det egentlig…