Emma Gad: »Kunsten at behage er en af de vigtigste egenskaber for en kvinde«

Når kvinder i denne tid næsten dagligt står frem og fortæller om mænd, der har krænket dem og i flere tilfælde følt sig i deres gode ret til at gøre det, skurrer Emma Gads ord i ørerne.

»Kunsten at behage er en af de vigtigste egenskaber for en kvinde« og »damers væsen bør altid være således, at enhver herre uvilkårligt handler og tænker kavalermæssigt i deres nærhed,« skriver hun i sit ikoniske høflighedsværk "Takt og Tone - hvordan vi omgås".

Bogen er netop blevet genudgivet med ny forside og illustrationer af Gyldendal i anledning af, at det i 2018 er 100 år siden, at den udkom første gang.

Men selv om Emma Gads ord om kvindens mest afgørende karakteristika virker noget støvede, har bogen stadig sin berettigelse, mener Gitte Hornshøj, som har skrevet bogen "Respekt – Takt og tone og kunsten at omgås andre mennesker" og holder foredrag om god opførsel.

»Alt i hendes bog holder vand med nogle få omskrivninger. Da den blev skrevet, var det desværre nok et vilkår for kvinder at skulle behage, og der er jo sket noget siden. Men jeg synes næsten, at det er synd for hende, hvis det er det, der står tilbage af alle de spændende ting, som hun er ophavsmand til. For vi har sådan brug for at diskutere vores opførsel og mangel på samme,« siger hun.

Emma Gad var da også bevidst om, at mange af hendes gode råd ville virke mærkværdige i fremtiden. I forordet forestiller hun sig den læser, der om »et par hundrede år år finder denne bog på en støvet hylde i et bibliotek.«

»Han vil med fryd kaste sig over den og studere alle disse skikke, der vil forekomme ham lige så snurrige som de, der til vor moro beherskede menneskene i længst tilbagelagte århundreder.«

Men, som hun konstaterer:

»Kun én hovedregel for alt menneskeligt samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine medmennesker ud fra et godt hjerte.«

Gitte Hornshøj mener netop, at det er grunden til, at Emma Gad er eviggyldig.

»Vi har glemt almindelig dannelse og høflighed. Generelt er vores sprog blevet så afstumpet, at vi taler i bydeform indimellem, og vi kunne godt bruge nogle af de smukke ord, som Emma Gad brugte, selv om det måske er et lidt gammeldags sprog. Hendes budskab er sådan set bare, at man skal være opmærksom på sine medmennesker, så vi kan få det bedst muligt i samvær med andre,« siger forfatteren.

Hun vurderer, at generel hensyntagen til andre er en dyd, som vi har forlagt.

»Det er f.eks. derfor, at man har været nødt til at lave den gule streg på apoteker. Når jeg er på apoteket, vil jeg nok gerne være alene, når jeg skal spørge efter hæmoridecreme. Og der har man været nødt til at definere det ved en gul streg, fordi vi har glemt at være elskværdige over for hinanden og vise hensyn.«

Ifølge Gitte Hornshøj kan Emma Gad anvendes til at rette lyset mod de samfundsspilleregler, som ikke altid er synlige.

»Der kan være for mange regler, men jeg plejer at sige, at når situationen kræver, er det rart at kende sin Emma Gad. Det er godt at vide, hvad der forventes i en given situation, for ingen har jo lyst til at være elefanter i porcelænsbutikker. Ingen har lyst til at være til grin.«

Samtidig pointerer Gitte Hornshøj, at Gads foreskrifter ikke skal forstås som en løftet pegefinger.

»De fleste unge mennesker i dag tror, at Emma Gad var en stramtandet dame med knold i nakken, som ikke tolererede uanstændig opførsel. Hun var tværtimod vildt morsom, og så siger hun, at det handler om evnen til at løfte et andet menneske på benene uden at træde det over tæerne. Netop i #metoo- og svindeltider, er der da god grund til at genopfriske den gode opførsel.«

Emma Gad taler da heller ikke kun om, at man skal spise med lukket mund. I bogen berører hun snart sagt alle livets forhold fra konfirmationen over brylluppet til skilsmissen og begravelsen. Også venskaber har fru Gad en mening om.

»I rette øjeblik at gøre vennerne opmærksom på en handlemåde, der almindelig vil blive opfattet som fejlagtig, er en virkelig tjeneste at gøre ham, så meget mere, som den ikke er behagelig. Det må gøres med hjerte og takt, som alt, hvad der skal føre til det gode,« lyder det bl.a.

Og:

»Vær lidt varsom med at se alt for lyst på venners sorg og modgang og at tale fortrøstningsfuldt derom. Tro ikke, at det altid trøster at få sagt i en munter tone: "Å, du skal se, det klarer sig nok."«

Gitte Hornshøj mener da også, at genudgivelsen af Emma Gads bog er en oplagt lejlighed til at tale om, hvilken opførsel som har en positiv effekt.

»Det virker at komme til den tid, man har aftalt. Det virker godt at få en god velkomst, det virker at være anerkendende. Hun skriver en masse ting, som vi let kan bruge i dag, og som vi sukker efter. Når jeg er ude på skoler, bliver der stille, når jeg taler om ting, der kan betyde, at man får gode relationer og en god ven, for det vil de gerne have. Og det får man jo ved at opføre sig ordentligt eller ved at spørge ind til folk, der ikke har det godt, komme til de aftaler man laver osv.«

Selv om bogen er fra 1918, var både sammenbragte børn og skilmisser en del af den verden, som fru Gad levede i, og her er hendes råd vist ét, som der ikke er nogen udløbsdato på.

»Hvad der end kan være passeret under ægteskabet og ved dets afslutning, har begge forældre en naturlig ret til at elske deres børn og følge deres udvikling, og ethvert forsøg på at hindre det fra den anden side er småligt og forkasteligt også for barnets skyld.«