Plakat for dansk revy får kritik for racisme og sexisme: »En tyk, bevidst provokation«

En mangfoldig, farverig og kærligt inkluderende plakat.

Det er hvad, Mads Nørby, der er revydirektør på Kerteminderevyen, selv ser, når han kigger på reklamen for næste års sommerforestilling. Men hos andre vækker plakaten helt andre associationer.

På revyens Facebook-side bliver den kaldt både racistisk og sexistisk og beskyldt for latterliggørelse, og den har efterladt et stærkt nok indtryk til, at en række danskere har skrevet under på et brev til 10 af revyens sponsorer. I brevet opfordrer de 60 underskriftholdere sponsorerne til at trække støtten, hvis ikke plakaten bliver ændret, skriver Fyens.dk.

»Det var med stor forbløffelse, at vi kunne konstatere, at plakaten til næste års udgave af Kerteminderevyen præsenterer udpræget racistiske stereotyper som ”redface”, ”yellowface” og ”blackface,” hvor personer er karikeret, sminket og udklædt som andre folkeslag,« står der ifølge mediet i brevet.

Men plakaten bliver ikke ændret, understreger revydirektøren over for Jyllands-Posten. Han er slet ikke enig i kritikken og har i øvrigt opbakning fra alle sine sponsorer, som han hurtigt kontaktede, da de første kommentarer begyndte at dukke op på Facebook.

»Jeg skrev til dem, allerede inden pressionsgruppen sendte brevet ud, for jeg tager det alvorligt at blive beskyldt for racisme. Jeg sagde til mine sponsorer, at jeg gerne ville fjerne deres navne fra plakaten, hvis de på nogen måde fandt den racistisk eller ikke ønskede at blive associeret med revyen efter kritikken,« siger han.

Du og sponsorerne finder den ikke problematisk, men skal man ikke tage det alvorligt, at andre bliver stødt?

»Jeg kan godt love, at jeg ikke tager let på, at jeg støder nogen i denne sammenhæng. Det er jeg ked af, og jeg bliver også ked af, at at blive råbt af på Facebook og kaldt racist. Jeg tager det meget alvorligt, men jeg synes, det er vigtigt, at vi kan være uenige både i mål og midler, og jeg er helt uenig med de mennesker, som føler sig trådt på. Jeg synes ikke, at man griner af folkene på plakaten. Den skal vise hele verden, og jeg synes, den er billedmæssigt klar i sit budskab om, at vi alle holder kloden i vores hænder,« siger han.

På Facebook bliver plakaten dels rost for at gå til kanten, dels skammet for at latterliggøre.

»Fedt der er nogen der har mod til at gå imod den ulidelige og utålelige krænkelseskultur! Tak til Kerteminderevyen,« lyder det fra en, mens en anden følger kalder det for en »tyk, bevidst provokation på den måde at fremstille sorte, kinesere og oprindelige nordamerikanere så stereotypt og racistisk«

»Formentlig en provokation tiltænkt de “politisk korrekte”, for uh ha, det er så sjovt og frækt at gøre noget på kanten (selvom hyggeracisme er normen i Danmark, så det er et nytteløst opgør med konventioner). Det gøres så bare helt uden tanke for de mennesker, der faktisk latterliggøres,« lyder det.

Mads Nørby siger selv, at han ikke finder plakaten racistisk i dansk kontekst. Den er relevant i forhold til revyen, som bl.a. vil behandle stereotyper og minoriteter, konkluderer han. På samme måde havde revyen i fjor Robin Hood på plakaten, fordi et af temaerne var at tage fra de rige og give til de fattige.

Revydirektøren kan endnu ikke komme med eksempler på indholdet, da teksterne til næste års forestilling skal baseres på aktualitet og derfor først er i gang med at blive skrevet nu. Han understreger dog, at behandlingen af emnerne vil stå på minoriteternes side, og at han generelt sætter en ære i at »slå opad« frem for at »træde ned« på nogen. Det gælder også i den aktuelle satiriske revy, som bl.a. vil slå ned på temaer som hykleri og grådighed.

Han er overrasket over tilbagemeldingerne, siger han.

»Jeg havde ingen forestilling om, at denne plakat ville vække opsigt. I 2013 havde jeg stærke overvejelser om at sætte pirater på vores plakat på grund af de alvorlige ting, der foregik ved Somalias kyst. Kunne man så sætte pirater på plakaten der - ligesom i dette tilfælde var iført nærmest fastelavnsagtig piratudklædning? Det overvejede jeg meget, og til sidst kom jeg frem til, at det kunne man godt.«