Underholdningskongen vendte tilbage

Showbissen Robbie Williams var ustyrlig i Parken, hvor Peter Schmeichel var ekstra redningsmand.

Artiklens øverste billede
Egoet er landet: 43-årige Robbie Williams ville kun fotograferes af en ”husfotograf” ved koncerten i Parken, så billedet her er fra en koncert på Tinderbox i Odense i 2015 i stedet. Foto: Helle Arensbak

Pop

Parken, København

Robbie Williams

mandag

Velopdragne popstjerner har vi nok af.

Det har Robbie Williams forstået fra han brølede sine første solohits. Siden har han fuldstændig uhæmmet rådyrket en fingerspidsfornemmelse for kreativ galskab, poppet folkelighed, ego-eskapader, selvhad og hudløs inderlighed.

Den uforudsigelige magi har gjort sangeren til en af nutidens største entertainere. Bakket op af en indædt fightervilje, som ofte har sikret ham jerngreb om publikum. Når underholdnings-instinktet omvendt svigter, kan det ende med, at den engelske sanger forlader arenaen med et blåt øje, som det skete i Herning for tre år siden: en rodet musikalsk forestilling, hvor Robbie Williams famlede og forfaldt til billige show-point.

Han har dog aldrig svigtet i Parken i København, og ca. 47.000 tilskuere håbede mandag at møde Williams i velkendt stadion-storform.

Det gjorde de.

Tilbage i ringen

Sangeren plukkede det bedste fra sit seneste album, tilsatte en stribe klassikere og pyntede med kulørte fortolkninger.

Opsætningen efterabede hektisk bokse-stemning, og overskriften var lige så pompøs: ”The Heavy Entertainment Show”. Sangen af samme navn er en opvisning i besk selvironi og grovkornet humor (“He would sell his children/For a hit in Belgium/God knows what he’s done/For a number one”). Men melodisk manglede den sidste snert, og det er karakteristisk for Williams, der har været kommercielt trængt baglæns i de seneste år. I 2013 lokkede han ca. 87.000 gæster i Parken over to dage. Denne gang kneb det med at melde udsolgt ved en enkelt koncert. De fremmødte fik til gengæld underholdning, der smældede i nuet.

Peter Schmeichel dukkede op som spillemand, bl.a. i den excentriske og gedigent knurrende ”Motherfucker”. Williams svingede en tur ud over publikum siddende på en kæmpe boksehandske. Han imiterede fulde københavneres vaklende dans og lavede grin med sit gamle band Take That. Han dedikerede et af de sidste numre til ”dem der ikke er her længere. Altså dem ude på p-pladserne på vej hjem”. Traditionen tro skulle vi også have en pige på scenen. Hun blev iført en syngende maske og der blev tilsat falsk sang. Det var pueril lavkomik, som Williams ikke holder sig for fin til. Til gengæld var det rørende, da hans entertainerfar hjalp til. Sammen gyngede de i en uanselig hverdagssofa og hyggede med Neil Diamonds optimistiske ”Sweet Caroline”. Vi blev mindet om knægten, der engang sugede inspiration til sig i kulissen, når far underholdt. Men tableauet gemte også på en fortælling om skilsmisse, smerte, adskillelse og forsoning.

Fornem slagserie

Williams har netop transformeret hjertelige bekendelser om vrede og desillusion til megahits. Det blev til en top-trilogi fra denne afdeling med den flabet virile ”Monsoon”, den rabiate slagsang ”Come Undone” og den dystre ”Feel”, der lyses op af en vidunderlig svungen melodi.

Gav man sig hen til den stærke syng med-strøm, kunne man sagtens se stort på objektive indvendinger, som at den nye ”Love My Life” følger en fortærsket pop-skabelon. At udgaven af George Michaels ”Freedom ’90” var uden nytænkning – og at morsomhederne rundede det platte og indstuderede.

Williams fortolkning af ”My Way” var heller ikke overvældende. Men den gav mening som moden uafhængighedserklæring fra en pop-original, der genfandt sin folkeforførende karisma i Parken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.