AndyOp: Nærmest perfekt

AndyOp:

Nærmest perfekt

Artiscope Music

Debutalbummets første nummer “Begynderheld” gynger virkelig godt med staccato og her-kommer-jeg-tekst.

Desværre viser det sig netop at være begynderheld.

Med enkelte undtagelser er produktionerne lidt flade og syntetiske.

Albummet har masser af blød sang i omkvædene, men få mindeværdige melodier. Og næppe nogle numre, der skriver sig ind i nogen fest-kanon.

Ensformig rap

AndyOp rapper udmærket, men ensformigt og anstrengt i længden.

Til hans forsvar giver han sig heller ikke ud for at være verdens bedste rapper, overhovedet, nogensinde.

Modsat de fleste andre rappere.

Derimod insisterer AndyOp på, at hans erfaringer og meninger tages alvorligt. Bedst er teksterne, når 24-årige AndyOp forholder sig til sin egen verden med personlige og ofte sjove betragtninger:

“Anklaget” beskriver f.eks. skrækken ved at være falskt anklaget for seksuelt overgreb på en mindreårig pige.

Rimene støttes af et dystert beat og smækkende fængselsdøre.

“Ét liv” er drømmeri, så man trækker på smilebåndet: “Jeg har så mange mål og ambitioner. Jeg vil være rapstjerne, far til fire og tjene mange kroner”.

Snapper og sniffer

“Undskyld” er en veloplagt kommentar til kolleger, der koger over af testosteron: ”Jeg beklager, at jeg ikke er som de andre rappere, der snapper og sniffer, tagger og disser og stab´er en stikker.”

Værst er teksterne, når AndyOp bliver politisk. Fint, at han i klare vendinger tilslutter sig venstrefløjen. Skidt, når de virker umodne som på nummeret “De gudsforladte”:

“Jeg skammer mig over mine landsmænd. Og den rigdom, de aldrig får anvendt. Folk lever som paver i velhaverenklaver. Men i virkeligheden er de bare slaver. En flok nikkedukker, der bukker og nejer. Jeg sukker og snupper en bajer”.

Men med mere erfaring og skarpere beats kan AndyOp meget vel blive en rigtig interessant og personlig rapper.