Efter 20 sekunder måtte anmelderen slukke og starte forfra for at sikre sig, at han havde hørt rigtigt
Anne Linnet og Suspekt i samme sang? Det kan kun gå galt. Og det gør det i dén grad på denne mærkværdige og helt overflødige coverplade.
Fem numre inde på sin nye plade rammer Anne Linnet et foreløbigt lavpunkt i en ellers imponerende mere end 50 år lang karriere.
I sin meget frie fortolkning af Benjamin Havs ”Dit hjerte er rent” giver hun sig til at rappe.
Det er der så mange, der gør, men Anne Linnet gør det uden skyggen af flow og på så gennemført dilettantisk manér, at denne anmelder efter 20 sekunder måtte slukke og starte forfra for at sikre sig, at han havde hørt rigtigt.
Det er en meget mærkelig plade, den 70-årige Anne Linnet har udgivet.
Det mærkelige er der ikke nødvendigvis noget i vejen med, men man leder forgæves efter dybde, kvalitet, en eller anden form for mening med ”Rubiner Safirer Krystaller”, et album med fortolkninger af kollegers sange.
Der er forsvindende lidt at komme efter i disse 10 numre, som fremstår endnu svagere end den to år gamle svært ensformige plade ”Sange til livet”, og det virker nærmest naturstridigt, at vi har at gøre med den samme sanger, som har kunstnerisk og kommercielle højdepunkter som ”Barndommens gade” (1986) og ”Jeg er jo lige her” (1988) på samvittigheden.
Klodset fordanskning
”Rubiner Safirer Krystaller” vælter i allerførste sving. Over forældede synthesizer-klange, lånt fra tiden i Marquis de Sade, åbner Anne Linnet albummet med en klodset fordanskning af Swan Lees nyklassiker ”I Don’t Mind”:
Det’ okay
Den måde du rør’ mig i nat
Det’ okay
Du kysser på mig i nat
Pernille Rosendahl kommer i nogen grad den svagt syngende fortolker til undsætning, men skaden er uoprettelig.
Herfra bliver det kun værre: