DR Symfoniorkestret satte ild til Carl Orff i Koncerthuset
DR Symfoniorkestret med kor og sangsolister sendte ”Carmina Burana” ud over scenekanten med klanglig råstyrke.
”Lykken ender, vinden vender, hjulet om sin akse går.”
De middelalderlige sangtekster, som komponisten Carl Orff skrev sit slagkraftige kor- og orkesterværk ”Carmina Burana” over, har en gribende eviggyldighed i sig.
Torsdag sendte DR Symfoniorkestret, DR Koncertkoret, Københavns Drengekor og dygtige sangsolister værket ud over scenekanten med rytmisk stramhed og klanglig råstyrke.
På podiet drev italienske Fabio Luisi med sit iltre kropsprog de optrædende ind i en tranceagtig opstemthed, og som lytter lod man sig smitte af den gnist, der gennemsyrede musikken. Man sad simpelthen og rockede med i sædet – så fængende swingede satserne.
”Carmina Burana” er blandt det 20. århundredes absolut mest populære klassiske værker. Dansere udfolder sig hyppigt til det, og der findes næppe det amatørkor, der ikke har haft de vulgære drikkeviser på repertoiret. I Koncerthuset, hvor stort set hvert sæde var fyldt, stod den rene musikalske version knivskarpt. Der var drøn på slagtøjet, og de to pianister slog sig herligt løs på flyglerne midt på scenen, mens orkestrets øvrige musikere lagde en sprød bund under kor og sangsolister.
Med tæt sammenspundne stemmer fyrede DR Koncertkorets sangere sætningerne af som velturnerede skudsalver – og med nuancer, der spændte fra sagte hvisken til fuldfede råb.
Overbevisende sang de unge fyre i Københavns Drengekor de tyske middelaldertekster udenad.
Også indledningsværket, Orffs ”Catulli Carmina”, havde den taktfaste nerve, der gjorde det intenst og vedkommende.
En aften, der dannede en fræk og fyrig optakt til den tilstundende højtid.