Hovedperson i birolle
Hovedpersonen ender som en bleg figur i Alex Frank Larsens bog, der også hæmmes af en indignation med afsæt i nutidens målestok.
100-året for afståelsen af De Dansk-Vestindiske Øer til USA har naturligt kastet en betydelig litterær produktion af sig lige fra det faghistoriske storværk om dansk kolonihistorie til de mere kulørte fortællinger. Til sidste kategori hører journalisten Alex Frank Larsens bog, men vel at mærke kulørt med de farver, der findes på virkelighedens palet.