Kaspar Kaum Bonnén tager favntag med en vanskelig barndom
I den fremragende roman ”Ind til min mor” viser han overlegent, hvor tæt vores erindring er knyttet til konkrete steder og ting.
Som billedkunstner hedder Kaspar Bonnén det, altså Kaspar Bonnén. Når det er ord, han former, og han altså indtager rollen som forfatter, hedder han Kaspar Kaum Bonnén.
De to efternavne forbinder ham med henholdsvis hans far, den meget kendte billedkunstner Peter Bonnén, og hans mor, Britta Kaum, også kunstner, men ikke særlig kendt. Faren efterlod uden…