»Tiden selv kommer aldrig igen«
De besværgende private digte i Bo Green Jensens nye bog har et strejf af ekshibitionisme over sig.
I en tid, hvor så mange forfattere leger med det autofiktive ved at blande liv og skrift, kan man vanskeligt kritisere en digter som Bo Green Jensen for at være privat, men det vil jeg ikke desto mindre gøre.
Man kommer sandelig ind bag familiens facader, og der er nærmest ingen grænser for besyngelsen af den nye kvinde i digterens liv. Han elsker i…