Munkeprutter og helvedesskøger
Fabelagtigt: Harald Voetmann afrunder med ”Syner og fristelser” sin dybt originale serie af historiske romaner. Tilsammen giver de ikke bare begrebet toiletpoesi en helt ny betydning, men danner også det nye årtusindes suverænt bedste romantrilogi.
Vi kender alle sammen den søde fryd ved at udskille føden, tømme tarmen og lade dens liflige indhold dumpe ned i toiletkummen med et fredeligt plask. Men for Harald Voetmann er denne nydelse mere end bare genkendelig: Den er ontologisk. For selvom vi måske nok kortvarigt kan drømme os væk, er det i sidste ende vores skæbne at leve som materiel krop…