Se, det var et rigtigt eventyr...
H.C. Andersen-forsker Ejnar Stig Askgård er ikke i tvivl om ægtheden af det ukendte eventyr.
Det er et rigtigt H.C. Andersen-eventyr, som en lokalhistoriker fra Fyn ved en tilfældighed faldt over i en 15 kilo tung arkivkasse.
Sådan lyder konklusionen fra en af Danmarks førende H.C. Andersen-eksperter, Ejnar Stig Askgaard fra Odense Bys Museer.
Det er det eneste dokument, vi har fra en ung Andersen, hvor der er tale om et eventyr.Ejnar Stig Askgaard, Odense Bys Museer.
Han har i over en måned undersøgt de 190 år gamle papirark, som blev fundet i oktober.
Ikke i tvivl
"Jeg er slet ikke i tvivl," siger Ejnar Stig Askgaard til Jyllands-Posten og forklarer, at tre afgørende faktorer peger i retning af, at det er en ung H.C. Andersen, som står bag det hidtil ukendte eventyr.
"For det første er der omstændighederne omkring fundet," siger han om dokumentet, som er en afskrift af H.C. Andersens originalversion.
"Eventyret er fundet i et arkiv til en slægt, som hedder Plum. Og det er skænket til familien af en anden familie, der hedder Bunkeflod. De to familier var præstefamilier og kendte hinanden fra Odense, og H.C. Andersen kendte begge familier," uddyber han.
Spillede stor rolle
I særdeleshed havde H.C. Andersen et godt forhold til Madam Bunkeflod, som eventyret er dedikeret til.
"Hun var genbo til H.C. Andersen og han nævnte hende i sine erindringer, hvor han omtaler hendes hjem som det første dannede hjem, han befandt sig i," siger Ejnar Stig Askgaard.
"Dedikationen på eventyret er et indicium på, at der må være tale om den H.C. Andersen, vi kender, for Madam Bunkeflod spillede en stor rolle i H.C. Andersens liv," siger han.
Retter blikket
Og er det ikke nok til at overbevise skeptikere, så peger også både temaet og stilen i retning af et ægte H.C. Andersen-eventyr.
"Det handler jo om det lille tællelys - fattigmandslyset - som er snavset udenpå men rent indeni. Det er et klassisk H.C. Andersen-tema, hvor det er det indre, som tæller, og ikke det ydre. Det samme ser man for eksempel i 'Prinsessen på ærten' og 'Den grimme ælling'," forklarer Ejnar Stig Askgaard.
"Og med hensyn til stilen, så er der tale om et eventyr, hvor det er en død genstand og ikke et menneske eller et dyr, der er hovedperson. Det er et særkende for H.C. Andersen," siger han.
I det her ungdomsarbejde kan man se, at han arbejder originalt med eventyrene.Ejnar Stig Askgaard, Odense Bys Museer.
"De tre faktorer - omstændighederne omkring fundet, temaet og stilen - gør, at man retter blikket mod H.C. Andersen," fastslår han.
Eneste dokument
Og når fundet er så vigtigt, er det ikke mindst fordi, at det er en meget ung H.C. Andersen, man retter blikket mod.
Ifølge Ejnar Stig Askgaard er det tydeligt, at H.C. Andersens sprog i "Tællelyset" ikke er modnet endnu, og han anslår, at eventyret er skrevet omkring 1823, da eventyrforfatteren var omkring 18 år.
"Det er et vældigt godt dokument, som vidner om, at H.C. Andersen har interesseret sig for eventyrgenren allerede som ung teenager. Det er det eneste dokument, vi har fra en ung Andersen, hvor der er tale om et eventyr," siger han.
Original historie
Og ikke alene er det formentlig det første H.C. Andersen-eventyr. Det er tilmed en orignal historie.
Det står i modsætning til det første eventyr, som H.C. Andersen udgav som tillæg til en digtsamling i 1830, og de eventyr, han udgav, da han debutterede som eventyrforfatter i 1835.
Her var der nemlig tale om genfortællinger af eventyr, som han havde hørt som barn.
"I det her ungdomsarbejde kan man se, at han arbejder originalt med eventyrene, hvad han jo også senere kom til at gøre," siger Ejnar Stig Askgaard.