Det handler om at have en viden om verden, om mennesker og alt det, der har formet os gennem tiden
Bertel Haarder har forladt dansk politik, men ikke den politiske debat. Hans nye bog er en velfortjent lussing til en stadig mere åndløs tid, der ævler løs om åndelig oprustning uden egentlig at vide, hvad det er. Det gør den 81-årige ekspolitiker.
Jeg skal ikke lægge hovedet tungt på blokken og afvise, at jeg tilbage i fattigfirserne agerede medløber og ligesom mange andre omtalte Firkløverregeringens undervisningsminister Bertel Haarder som »Bertel Bims«.