»Festen er så dårlig. Musikken er så dårlig. Verden er så dårlig. Men I er ikke dårlige, I er de bedste venner i verden«
Bjørn Rasmussen har begået en både absurd og vellykket hestepigefortælling om ungdommelig girlpower i provinsen, dunkle dagbogshemmeligheder og planer om et mord på en nedrig stedfar. Det er kraftfuld skrift i fri dressur.
Det bedste og derfor virkeligt gode ved Bjørn Rasmussens ”Kirstens hævn” er dens intense skildring af teenageårenes sprudlende livslyst, overmod og skrøbelighed.
Tag bare titelheltens tidlige beskrivelse af den ”pagt”, som hun og hendes crew indgår, da de begynder at drikke:
»Karina var Anitas bodyguard og Anita var Hvepsens bodyguard og Hvepsen var Kirstens…