Fortsæt til indhold
Litteratur

Gik imod aarhusianske rigmænds byggeprojekt på Mols - og kender et skrækeksempel: »Aarhus Ø – de velhavende tåbers rige«

Rigmænd ville gentrificere strandkanten på Djursland med vinbar og feriehuse, men molboen Rasmus Theisen læste det, der stod med småt.

Rasmus Theisen kigger på mig henover en af sine håndrullede smøger og tilbyder at fortælle en ægte molbohistorie.

Om, hvor grelt det kan gå, når folk udefra tror, de kan »tage røven« på molboerne.

I efteråret 2023 præsenterede en anonym gruppe mennesker, der udelukkende kaldte sig ”en kreds af sommerhusejere fra Aarhus”, en god nyhed på Facebook til de lokale i landsbyen Kongsgårde ude på Helgenæs.

De anonyme aarhusianske sommerhusejere havde opkøbt det nedlagte og forfaldne cementstøberi i strandkanten og ville udvikle det til et hyggeligt kulturcenter til glæde for hele området. Med mulighed for et glas kold hvidvin til solnedgangen.

Måske kunne det endda med tiden trække en elfærge fra Helgenæs til Aarhus med sig, så flere pendlere kunne bosætte sig, forlød det.

En bekymret lokal skrev under opslaget, at det lød som noget fra forfatteren Rasmus Theisens bog ”Molbohistorier”, hvor en usympatisk grønkapitalistisk investor udnytter den langvarige regn til at etablere en østersfarm på Mols, som de lokale hensygner deres liv i.

Det vækkede den uforløste graverjournalist i Rasmus Theisen.

Han skovlede sig forbi projektbeskrivelsens hensigtserklæringer om »nære og autentiske oplevelser på Helgenæs« og kom frem til visionen om vinbar, 22 flexhytter, op mod 200 gæster, spisested, industrikøkken, konferencelokaler, kongresser, teambuilding og muligheden for »events«.

Sammen med en lokal advokat søgte Rasmus Theisen aktindsigt i projektet.

De indså, at den anonyme kreds af sommerhusejere blandt andet bestod af rigmænd og ejendomsudviklere fra Aarhus.

»Er det ikke netop larm, teambuilding og konferencer og nybyggerik, mange af jer kører herud for at få en pause fra?« skrev Rasmus Theisen i et harmdirrende opråb på Facebook.

Han indrykkede læserindlæg i aviser og kontaktede journalister med sin afsløring af, at det i virkeligheden var et oplæg til et mini-Århus-Ø, der intet havde at gøre med det lokale, der var på vej.

Der bor 50 i landsbyen, som ville blive en by i byen af rige mennesker udefra, og det hele skulle placeres i vandkanten, hvor der ellers ikke må bygges.

»Men det viste sig, at hvis projektet havde et lokalt formål, kunne der søges dispensation fra reglerne, fordi formålet var dækket ind under ”lokal kultur”,« siger Rasmus Theisen.

Modstanden rejste 349 underskrifter mod projektet og mange kritiske høringssvar, der druknede de positive røster, der støttede projektet.

I februar 2024 vendte et samlet byråd tommelfingeren nedad.

Til ærgrelse for investorerne, der følte sig misforstået:

»Det skal fremhæves, at ingen udvikling også altid medfører en udvikling, og meget sjældent til det bedre,« skrev de i deres høringssvar.

Formaningen gør ikke indtryk på Rasmus Theisen.

Han har derimod noteret sig, at investorgruppen i den forgangne uge har valgt at sætte cementstøberiet til salg frem for at udvikle et nyt projektforslag i større samklang med omgivelserne:

»Selvfølgelig er udvikling nødvendigt, men provinsgentrificering fører kun bitterhed med sig,« som forfatteren siger og slukker sin smøg.

Hovedløs udviklingstrang

Selv mener Rasmus Theisen, at han har et ben i både tilflytternes lejr og de lokales.

Han er både til »økologisk dhalsuppe og fabrikssild«.

Kulturhus Maltfabrikken i Ebeltoft er et godt eksempel.

På hjemmesiden kalder det sig »folkets fabrik« og »en spirekasse for kreativ udvikling af både mennesker og samfund«, og det er et godt initiativ, synes Rasmus Theisen, der kan lide tanken bag.

Samtidig forstår han også sine venners forældre fra området, der ikke føler sig velkomne til de store fællesskabsmiddage, hvor tilflytterne kan hilse på hinanden.

Man må skille skidt fra kanel, men sagen om det gamle cementstøberi i Kongsgårde er for ham et tydeligt billede på den hovedløse udviklingstrang, der buldrer frem overalt i samfundet.

Som regel på bekostning af naturen.

I København bygges Lynetteholmen, som eksperter frygter, vil få alvorlige konsekvenser for dyrelivet i Østersøen.

På Djursland har en bitcoinmillionær købt en del af øen Hjelm Ø og kæmper mod Aarhus Kommune, der vil dumpe bundfald fra en omdiskuteret havneudvidelse i Hjelm Dyb på Djurslands østlige kyst.

Molbohævn

I vinter blev Rasmus Theisen spurgt, om han ville skrive om sit forhold til Aarhus til en antologi.

Den invitation fortrød redaktøren af bogen muligvis.