”Lindely” er knap så idyllisk, som den lyder
Astrid Saalbach lægger ikke fingre imellem, når hun lader den gamle og døende Thorkil blive passet af sine voksne døtre og et offentligt sundhedssystem i knæ.
Thorkil er affældig. Han er faldefærdig, svækket og både krop og sind er ved at give efter for alderdommen, der nådesløst og ubarmhjertigt er ved at sætte en stopper for ham. Der er intet unaturligt over Thorkils tilstand. Han er midt i 90’erne, har levet et langt og indholdsrigt liv og må nu se sig reduceret til kastebold mellem forskellige indlæggelser og pasningsmuligheder, indtil det er endegyldigt slut.