Her er det seneste års bedste danske bøger

Jyllands-Posten præsenterer her det seneste års 20 bedste danske bøger som inspiration til din sommerferielæsning. Der er udvalgt 10 skønlitterære værker og 10 faglitterære. Her en kort præsentation af alle 20 værker – bøgerne bringes i vilkårlig rækkefølge og skal ikke ses som en rangordning. God læselyst.

Kim Blæsbjerg: ”De bedste familier”. Gutkind.

En fabelagtig god roman, der tager os helt tæt på udviklingen og tilblivelsen af industrieventyret Cheminova ved Lemvig og Harboøre Tange og skildrer den ambivalens, som eventyret skabte i en del af landet, der ikke er vant til at få del i egnsudvikling og nye arbejdspladser.

Klasseforskelle og den begyndende kvindefrigørelse spiller en gennemgående rolle i romanen. Blæsbjerg er på forbilledlig vis lykkedes med at skabe karakterer, der er komplekse, sammensatte, elskelige og til tider frastødende.

Caspar Eric: ”Nye balancer”. Gyldendal.

Med ”Nye balancer” har den profilerede digter Caspar Eric skrevet sin nok bedste bog. Samlingen af ”Handicapdigte” – som genrebetegnelsen lyder – beretter vredt, sorgfuldt og humoristisk om at have en handicappet krop, om konstant at skulle forholde sig til omverdenens blikke og analyser, og om hvilke liv vi tillægger samfundsmæssig værdi, indretter den formodede fælles verden for (og ekskluderer andre fra). En vigtig, modig og konfronterende digtsamling.

Eva Tind: ”Citronbjerget”. Gyldendal.

Hovedpersonen Sui forlader sin mand uden helt at kunne forklare hvorfor. Da hun modtager et brev om, at hendes ukendte bedstefar har ladet hende arve en hytte på Citronbjerget, beslutter hun sig for at rejse fra Danmark til Korea. Sammenkoblingen af en helt realistisk oplevelse af tab og sorg med et vildt og magisk univers, som bobler af liv, seksualitet og urgammel indsigt i menneskesindet, er umulig ikke at blive blæst omkuld af.

Niels Frank: ”Fanden tage dig”. Gyldendal.

I marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster. Knap tre måneder tidligere har hun forladt sin mand gennem 30 år. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for hvad hendes eksmand kan finde på. Den dag bodelingen skal foregå, bliver hun dræbt.

”Fanden tage dig” er beretningen om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.

Glenn Bech: ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”. Gyldendal.

Landets anmeldere har stort set være enige i hyldesten af ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, Glenn Bechs slagkraftige kampskrift, der med brændende indignation, humor og sårbar skrøbelighed revitaliserer klassekampen for de glemte. I ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” skåner Glenn Bech ingen. Og slet ikke sig selv i en hvæsende og spruttende kritik af samfundets elite på tværs af det politiske spektrum. Modtog tidligere i år Politikens Litteraturpris for bogen.

Kristin Vego: ”Se en sidste gang på alt smukt”. Turbine.

Det er en uhyre velskrevet indkredsning af yngre generationer, der er et sted i 20- og 30’erne og i færd med at finde ud af, hvad tilværelsen rummer af muligheder – og forhindringer. Vego kan den svære kunst at skildre venskaber og kærlighedsrelationer, der er tilsyneladende tilforladelige – og så alligevel ikke. Bliver man forbigået, såret i kærlighed, lader man helst som ingenting. Men selv det ubemærkede formår Vego anelsesfuldt at markere.

Iben Albinus: ”Den danske agent”. Politikens Forlag.

Iben Albinus bragede igennem i 2021 med den politiske spændingsroman ”Damaskus.” Det er tråde fra den historie, der bindes knuder på i ”Den danske agent” i den fortsatte beretning om Sigrid Melin fra FE, der lever med både terrortrusler og besværlige familie-relationer. Igen er baggrunden den nylige fortid, 2015, da de syriske flygtningestrømme var på vej op gennem Europa, og da Islamisk Stats terrortrusler holdt verden i et jerngreb. Albinus må kunne have fået John le Carré til at lette på hatten.

Peder Frederik Jensen: ”Rans vilje”. People’s.

”Rans vilje” er af flere anmeldere betegnet som karrierens højdepunkt for Peder Frederik Jensen. Romanen fortæller historien om en flodbølge, der i 1872 rammer Syddanmark, og hvordan den udsletter øer, bryder diger og får betydning for både mennesker og dyr. Den gamle sømand Roar overlever. Han har forudset katastrofen og bygget sit hus til at modstå den. I kølvandet på flodbølgen finder han en pige, der driver omkring i en kasse. Han tager hende til sig og finder hurtigt ud af, at den eneste måde, han kan få hende til at holde op med at græde, er ved at fortælle hende historier.

Bent Haller: ”Stuepigen og kranføreren”. Lindhardt og Ringhof.

En god roman om et nyere stykke Danmarkshistorie, nemlig industrialismens indtog og dens følger for en arbejderfamilie.

Børge og Tove elsker hinanden. Men Børge bliver for hurtig sat, for vel tilfreds. For ham er det alt nok at have Tove og de to børn – og ikke mindst kranen, og som kranfører er man noget særligt i efterkrigstidens Frederikshavn. Men det er ikke nok for drømmeren Tove, så familiehistorien bliver også en ulykkelig kærlighedshistorie i en tid, da frigørelsens bølge tog land. Romanen fortjener mange læsere, fordi dramaet i udkantsområdet er helt centralt for det moderne Danmark.

Sara Rahmeh: ”Betonhjerter”. Alpha.

Unge Sara Rahmeh har begået en charmerende roman om en ghetto overvejende befolket af ikke-etniske danskere. Den skjuler ikke konflikter i miljøet, men blæser dem heller ikke mere op, end rimeligt er. For mange danskere uden for det multikulturelle vil romanen være vederkvægende afmytologiserende. At læse ”Betonhjerter” er som at læse en opdateret version af Tove Ditlevsens ”Barndommens gade”.

”Betonhjerter” er ikke skrevet på vrede og forbitrelse, som en vis Yahya Hassan gjorde i sin tid. Den er heller ikke sentimental eller forsonende. Den er ganske enkelt vellykket og en dejlig læseroplevelse.

Faglitteratur

Christian Egander Skov: ”Borgerlig krise”. Gyldendal.

At betragte tilstanden i den borgerlige blok har igennem de seneste år været som at overvære et langt lidelsesfuldt afdansningsbal – hvor det kun bliver sværere og sværere at holde takten og ikke træde hinanden over tæerne. Og hvordan det gik så forfærdelig galt, har historiker og ph.d’er Christian Egander Skov udgivet en velargumenteret, velovervejet og velskrevet bog om – ”Borgerlig Krise”. Den borgerlige familie har tydeligvis fuldkommen mistet retningssansen og Egander Skov leverer en historisk forankret analyse af, hvorfor og hvordan det borgerlige som ideologisk position er blevet udvandet og svækket i dansk sammenhæng.

Lisbeth Smedegaard Andersen: ”Bibelens kvinder”. Kristeligt Dagblads Forlag.

Forfatteren fortjener stor ros for at bedrive en overordentlig grundig og særdeles velskrevet bog om Bibelens kvinder uden overhovedet at prædike feminisme eller ligestillingsideologi med ét ord.

Kvinderne træder lyslevende ud af Bibelens fortællinger som vores åndelige stammødre. Nænsomt hentes navngivne og unavngivne, kendte og mere ukendte matriarker, døtre, profetinder, dronninger, fattige enker, jomfruer og synderinder frem i lyset. Aldeles medrivende, medlevende og medlidende fortællinger.

Tom Buk-Swienty: ”Safari fra helvede”. Politikens Forlag.

I denne bog gør Tom Buk-Swienty, hvad han er god til. Løfter en historie fra den sønderjyske erindringskultur op på et internationalt plan i kraft af supplerende research i tyske og engelske arkiver. Det bliver en medrivende fortælling om sønderjyders legen kispus med Royal Navy på verdenshavene og efterfølgende skæbnetunge deltagelse i Første Verdenskrigs blodige felttog i Tysk Østafrika (Tanzania). Forfatterens litterære genistreg er, at han gør alsingen Nis Kock til bogens fortællende hovedperson og en slags medforfatter.

For de fleste danskere var Første Verdenskrig en fjern kanontorden, mens den for sønderjyderne var krig og tab, som berørte alle familier.

Sara Alfort: ”Damer, der var for meget”. Gads Forlag.

Mellem 1884 og 1919 levede en flok kvinder fra hele Skandinavien i stærk kontrast til samfundets daværende strenge moral og normer. De levede livet i fulde drag med deres seksualitet, litteratur og karriere og lod sig ikke bremse af hverken mænd eller den organiserede kvindebevægelses konservative moraliseren. I ”Damer der var for meget” vækker Sara Alfort deres historie til live igen som en hyldest til deres kamp for den frigjorte kvinde.

Flemming Splidsboel og Niels Bo Poulsen: ”Putins krig”. Gyldendal.

Hvis man kun læser én bog om Putins angrebskrig mod Ukraine, må denne være selvskreven. I ét langt, medrivende sug giver den hele baggrunden for, at der nu igen er krig i Europa, den største siden Anden Verdenskrig.

Hvad gemmer der sig bag Putins formørkede fantasier? Hvad definerer hans verdensbillede? Hvad driver ham? Og især: Hvordan kan det lade sig gøre?

Bogen er en overbevisende, samlet fremstilling af de 30 år, der er gået siden Sovjetunionens sammenbrud, hvoraf den tidligere KGB-agent Putin har været ved magten i de 20.

Camilla Stockmann: ”Når du strammer garnet”. Gyldendal.

Camilla Stockmann kommer som journalist på sporet af en sag, hvor et barneskelet bliver fundet i hendes kvarter. Siden får hun kendskab til endnu et barnedrab, der skete på samme tid og sted, og familiens før så hyggelige lejlighed bliver pludselig forbundet med noget ildevarslende. Den røde tråd i bogen er historien om det andet barnedrab og konsekvenserne helt frem til i dag. Forfatteren bruger sig selv og sin journalistiske metode i en fremragende undersøgelse af barnedrab og forestillingerne om moderskab.

Lykke Friis: ”Tårernes Europa”. Forlaget 28B.

Efter Ruslands invasion af Ukraine er håbet om et frit Europa forvitret til modløshed og fortvivlelse. Men hvad vokser frem efter håbet? Spørgsmålet driver Lykke Friis ud på en opdagelsesrejse fra Moskva til Kyiv, Kharkiv, Sarajevo, Narva, Tallinn, Rom, London og Tyskland. Undervejs taler Lykke Friis med politiske aktører og intellektuelle som den polske frihedskæmper Lech Walesa og Ruslands forhenværende præsident Dmitrij Medvedev for at forstå Europas kommende fremtid og plads i verden.

Christian Bennike: ”Engang troede vi på fremtiden”. Gyldendal.

Forfatteren er født i 1986 og dermed barn af en optimistisk og tryg tid med en naiv tro på fremskridtet og på fornuftens uovervindelige kraft. I bogen bevidner han det skift, som har fundet sted i Vesten og i Danmark: fra optimismen fra midten af 1990’erne til nu 20’ernes fortløbende kriser – klima-, finans- og energikrise, Brexit og Trump, pandemi og krig i Europa. Vi rejser med Christian Bennike rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn – og ind i film og musik, der afspejler forfatterens tid. Det hele er samlet i en glimrende og læseværdig jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen: ”En forudsigelig forbrydelse”. Forlaget 28B.

”En forudsigelig forbrydelse” af journalist Line Vaaben og retsmediciner Asser Hedegård Thomsen er en rystende og grundig kortlægning af kvindedrab i Danmark. Med udgangspunkt i Asser Hedegård Thomsens ph.d-afhandling om kvindedrab i Danmark samt interview med de førende internationale og danske eksperter indvier Line Vaaben os i den rystende sandhed om de alt for mange drab på kvinder, der med en vis sandsynlighed vil kunne forudsiges og måske dermed også forebygges. Undervejs udfoldes også syv kvinders livshistorie og fatale skæbne.

Lise Munk Thygesen: ”Tove Ditlevsen var min mormor”. Forlaget 28B.

Tove Ditlevsen skånede aldrig sig selv. Hele Danmark kunne læse om hendes selvmordsforsøg, narkomani og kaotiske familieliv. Toves familie, de ufrivillige biroller i hendes forfatterskab, har været tavse – indtil nu, hvor Lise Munk Thygesen, Toves barnebarn, fortæller sin historie.

Det er en historie om syv generationers kvindeliv og alt det, der er gået i arv – misbrug, overgreb og svigt. Et opgør med den tavshed og skam, der har forhindret familiens kvinder i at frigøre sig.