»Måske fordi jeg er syg efter kærtegn«
Peter Højrup har skabt en kvindelig figur, der dagdrømmer og er en gåde for læseren.
Skønlitteraturen sander til, hvis det bliver odiøst, at en mandlig forfatter har en kvindelig jeg-fortæller som hovedperson. En af kunstens basale præmisser er den menneskelige fantasi og forestillingsevne, ja måske også empati, der går på tværs af diverse skel (alder, klasse, etnicitet og køn f.eks.). Men den sandhed betyder på den anden side ikke, at fremstillingen er hævet over kritik. Et principielt spørgsmål, man må stille, er således: I hvor høj grad er kønsfremstillingen en projektion af kønsforestillinger, som ligger hos forfatteren, og i hvor høj grad ligger de indlejrede i kulturen? Den slags klogeåge-spørgsmål må ikke blive affærdigede som en intellektuel juleleg, fordi de markerer en principiel forskel mellem en diskutabel woke-orientering og en kritisk tilgang, som man altid må mobilisere, når man forholder sig til kunstnerisk arbejde.