Fortsæt til indhold
Litteratur

For meget klodset vidensformidling suger livet ud af roman om jordemoderfaget

Jeanette Øbro skriver sympatisk, men træg alibilitteratur med jordemoderdramaet ”En nat i august”. Få gratis lytteprøve i anmeldelsen.

Indignationen og vreden bruser på siderne i Jeanette Øbros delvist selvbiografiske, men fiktionaliserede roman ”En nat i august”. Den er baseret på forfatterens egne erfaringer med efter 22 år at vende tilbage til det jordemoderfag, hun forlod som ung efter en forfærdelig oplevelse med et dødfødt barn. Man skal ikke have fulgt meget med i tidens debatter om horrible arbejdsforhold for landets hospitalsansatte jordemødre eller prøvet som fødende at blive mødt af manglende plads, manglende hænder og manglende tid for at forstå, hvor barsk den virkelighed, Øbros roman tager udgangspunkt i, er.