En ultranøgtern, usentimental skildring af et liv med store afsavn

Vi indleder med en anekdote fra det virkelige liv. At lave interview med forfattere er ikke noget, en litteraturanmelder gør. Den slags opgaver ligger på kulturjournalistens arbejdsbord. Det bedste argument for den arbejdsdeling er selvfølgelig, at en anmelder ikke den ene dag skal vurdere en bog og dens forfatter og den anden dag stille venlige og imødekommende spørgsmål til forfatteren. Men jeg har undtagelsesvis to gange lavet forfatterinterview til en avis. Den første var en fest. Det andet var et forsøg på et interview med eksil-ungarske Agota Kristof, hvis romanserie ”Det store stilehæfte” (1987) jeg er vild betaget af, akkurat som Naja Marie Aidt, der har skrevet et entusiastisk forord til Kristofs lille bind erindringer, ”Analfabeten”, som Kristof i øvrigt selv har fortrudt!