Når den sidste sprække af lys lukker sig
Harriets forældre bliver skilt, og moren vælger hende bevidst fra, da hun flytter. Hun »svinger ikke med datteren«, hører Harriet hende sige gennem væggen. Morens fravalg ødelægger Harriets liv.
Harriets mor flytter og tager storesøsteren med sig. Bortset fra to katastrofale besøg hos moren ser Harriet dem aldrig mere.
Hun vokser op hos sin far. Senere gifter hun sig med Oskar, og de får sammen Yana, der også bliver efterladt hos sin far, da Harriet af uforklarlige årsager forsvinder.
Det er det samme mønster om igen. Variationen er kun en ubetydelig detalje i det samlede billede, som viser konsekvensen af ikke at være elsket, men at blive fravalgt.