Fortsæt til indhold
Litteratur

”Mit Abruzzo” er et ufiltreret indblik i en stor forfatters liv og tanker

Anmeldelse: Gennem et halvt års optegnelser går den norske forfatter Per Petterson tæt på sig selv. Han beskriver hudløst ærligt den daglige kamp mod modløshed og dødsangst, den livsnødvendige uforstyrrethed og rytmen på gården, hvor han bor.

To linjer inde i Per Pettersons sælsomt dragende dagbog tænker jeg: ”Jeg kender den mand, jeg har mødt ham før.” Tre sider længere henne tænker jeg: ”Nej, jeg kender ham ikke, ham har jeg ikke mødt før.” Sådan bliver det ved bogen igennem, og den dobbelthed er vanvittigt fascinerende.

”Mit Abruzzo” er et ”ægte”, ufiltreret indblik i Per Pettersons daglige tilværelse, sindsstemninger og samtaler med både mennesker og romaner, men den viser samtidig, at grænsen mellem fiktion og fakta er flydende.