"Fra i nat sover jeg på taget" er en bog om pligten til at være glad
Anmeldelse: Jens Christian Grøndahl skriver igen om at se tilbage for at kunne se frem i tiden.
I udgangen på Jens Christian Grøndahls retrospektive roman skriver den mandlige 62-årige fortæller besværgende om sig selv og den nye kæreste, Anna, som han som ung mand havde et kortvarigt og intenst forhold til: »Vi var de samme som dengang i vores tids morgen, før vi på nogen måde kendte hinanden, da hun havde vist mig roserne, der stadig vokser på filosoffens (Søren Kierkegaard) grav. Vi var de samme.«
Tidligt i romanen hedder det: »Den, man var engang, ville være blevet skuffet over den, man er blevet, men heldigvis har man glemt sit unge jeg.«