Nobelpris-forfatter suger læseren ind i sin tekst i ”Sovende minder”
Anmeldelse: Patrick Modianos lille intense roman, den første, siden han fik Nobelprisen, handler om at huske for meget.
Hvor Paul Auster åbner sin New York-trilogi med en telefon, der ringer, begynder Modiano med en bogtitel ved Seinen.
Paris er hans scene eller måske især vores forestilling om Paris, og som man suges ind i byen, når man går rundt i den, suges man ind i hans tekst. ”Mødernes tid” hedder den bog i antikvarboden, vor fortæller falder over, for dette er en roman om møder, mærkelige møder, en suggestiv tekst, hvoraf læseren selv må inddampe det, Stendhal kaldte les petits faits vrais; de små sandheder, man kan finde i litteraturen, og som ikke må udpensles, for så er den ødelagt.