Magda Szabós ”Døren” styrter sin læser bagover i henrykkelse og gru
Emerence er en vanvittig dygtig husholderske og stolt som bare det. At hun også er barmhjertigheden selv, er svært at gennemskue, og derfor går det så grueligt galt.
Det kræver tid, lang tid, at lægge det intense psykologiske drama, som udspiller sig i Magda Szabós roman ”Døren” fra 1987, fra sig.
Efter sidste side sad jeg helt ubevægelig, som forstenet. Oplevelsen var overvældende, for ikke at sige overmægtig.
Romanen er et kammerspil af sjælelige dimensioner, som rører ved det allerinderste og mest hemmelige i følelsernes…