Familietragedier og selvfornedrelse
Niels Frank er ikke nogen hyggespreder.
I Gyldendals pressetekst til Niels Franks nye bog står der, at den er »en slags nybrud i romangenren, da Frank denne gang blander fiktion med autofiktion, dokumentarisme, poesi og metakommentarer kombineret med spring frem og tilbage i tid«.
Vist er den et genremix, men gør det bogen til et nybrud? Det har jeg mere end svært ved at se, hvorimod det passer,…