Mord i de brølende 1920’ere
Britisk aristokrat skriver krimier med Mitford-familiens medlemmer som både aktører og statister.
Den 2. baron Redesdale, David Freeman-Mitford, fik fem døtre og en enkelt søn. Med sønnen Thomas skulle slægtens og godsets fremtid være sikret. Men Thomas døde i Burma under Anden Verdenskrig, og det endte med, at baronens bror arvede ham.
Da Redesdale døde i 1958, havde hans døtre længe været kendt i den store offentlighed, for de havde det fra deres ungdom med at tiltrække sig opmærksomhed og blev de første rigtige ”medie-darlings” i moderne kendisdyrkelse.
En journalist fra The Times karakteriserede kort og koncist de fem søstre på følgende vis: »fascisten Diana, kommunisten Jessica, Hitler-elskeren Unity, romanforfatteren Nancy, slotsfruen Deborah og fjerkrækenderen Pamela«.
Den ikke særligt venlige karakteristik viser meget godt det britiske aristokratis tradition for dyrkelsen af bizarre og kontroversielle interesser.
Aristokratiet og dets udfoldelser er ikke ukendt område for Jessica Fellowes. Hun er niece til Julian Alexander Kitchener-Fellowes, Baron Fellowes of West Stafford, der har haft en karriere som forfatter og film-/tv-manuskriptforfatter. Han skrev således drejebogen til ”Gosford Park” og udarbejdede konceptet til ”Downton Abbey”.
Jessica Fellowes, der kender til adelens interesser fra sit job som redaktør på Country Life, skrev bøgerne til tv-serien baseret på onklens idé.
Nu har hun kastet sig over et beslægtet emne, livet ”upstairs and downstairs” i Mitford-husholdningen. Det har hun så gjort i krimiens ramme.
”De smukke unger døde” er andet bind, der fokuserer på navnlig Nancy og Pamela Mitford. Samtidig får vi belyst de uprivilegerede briters liv fra guvernanternes og politifolkenes dagligliv.
En skattejagt ender brat
En skattejagt i forbindelse med bal på Mitford-godset Asthall Manor ender brat, da en af de unge adelsmænd findes død i haven. Tilsyneladende er han blevet skubbet i døden af en af tjenestefolkenes gæster, en ung kvinde med en fortid (!).
Den unge betjent hos Scotland Yard Guy Sullivan, der kender Mitford-guvernanten Louisa Cannon, og hans kollega Mary, finder ud af at koble deres jagt på en tyvebande i det centrale London med mordsagen på Asthall Manor, der ellers er lukket som allerede opklaret.
Fellowes’ historiske krimi markedsføres som sammenlignelig med Agatha Christie. Men den gamle krimidronning skrev jo om sin samtid, hvor Fellowes er påvirket af tidens nødvendige perspektiv.
Det er måske derfor, at historien deler sig i to: Der er rekonstruktionerne af liv i datidens jetset, som sjældent hæver sig over niveauet fra den kulørte ugepresse, som den er i dag, og så er der krimien, der med sin næsten demonstrative brug af greb fra krimiens guldalder og sine lidt falsk klingende dialoger kommer til at fremstå en anelse naivt.
Efter forlagets oplysninger skulle den være klar til serieproduktion fra det hold, der lavede ”The Crown”. Så mon ikke bog og film skulle være sikret publikumssucces?