Fortsæt til indhold
Litteratur

Forfatteren Jane Aamund er død

Forfatteren og journalisten Jane Aamund døde tirsdag aften.

Jane Aamund døde tirsdag aften kl. 22.40 på Ankerfjord Hospice i Hvide Sande. Hun blev 82 år gammel.

Hun var omgivet af sin nærmeste familie, bl.a. børn og børnebørn, oplyser hendes yngste søn, Jens Rekling til Berlingske.

»En stor livskunstner er død, og hun vil blive savnet inderligt af hele sin familie, mange venner og de mange mennesker, som har følt sig inspireret og beriget i deres eget liv af hendes bøger og artikler,« siger Jens Reckling til avisen.

Jane Aamund havde været alvorligt syg siden jul. Hun sov stille ind efter længere tids svær sygdom på Ankerfjord Hospice, hvor hun havde opholdt sig i tre uger.

Siden 1977 har Jane Aamund trofast fodret sin enorme læserskare med romaner spækket med ofte selvbiografiske fortællinger om romantik, kærlighed, sex og familiedramaer. Hun har solgt over 1,6 millioner bøger, fået tildelt Boghandlernes Gyldne Laurbær og er flere gange blevet valgt som danskernes yndlingsforfatter.

Jane Aamund har været gift tre gange, og hun fik to sønner samt fire børnebørn.

Igennem årene har man kunnet følge med i hendes livs op- og nedture, når hun i bøger og interview har fortalt om sine elskere, sin store kærlighed til mad, sine vidt forskellige familier på faderens og moderens side og om kræftsygdommene. Først var det livmoderhalskræft, dernæst fik hun en sjælden kræfttype i hals og gane, og siden har hun haft brystkræft og alvorlige eftervirkninger af to blodpropper.

Selvbiografien ”Coloradodrømme” er blandt hendes mest sælgende bøger med mere end 300.000 eksemplarer. Hendes seneste udgivelse blev erindringsbogen "Samtaler om natten" fra 2018.

Jane Aamund har i mange år boet i Lemvig. I et interview i 2017 fortalte hun, at det ikke havde været nogen succes, da hun på opfordring fra sine to sønner flyttede til Nordsjælland for at bo tættere på familien.

»Mine børn prøvede at mase mig ind i Strandlund (eksklusive plejeboliger i Charlottenlund, red.), men det holdt fire måneder. Jeg var ved at blive sindssyg af det. Jeg kunne slet ikke tåle at være omgivet af overklassens børn, der havde stuvet deres forældre derhen.«