Mikael Persbrandt skriver ærligt og levende om et liv, der kunne have set meget anderledes ud, end det gør
Mikael Persbrandts erindringer er forbilledligt levende.
Jeg er underligt uinteresseret i biografier og erindringsbøger. Selv mennesker, som jeg af den ene eller anden grund beundrer, fascineres af eller afskys af, falder det mig ikke ind at læse lange (selv)biografiske beretninger om. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi genren har et element af afsløringer og hidtil hengemte sandheder, som ikke siger mig specielt…