Ud gennem vaginaen, indsmurt i snavs
Glenn Christian skriver grusomt, men ujævnt i sin nye bog.
Først et citat:
»Jeg ligger i sengen. Det lille nervelivs sump. I siden – venstre eller højre – tæt på min seng – jeg ser nogen: død eller levende – lige på det lyse stengulv. Det ligner én som forsagt drukner i et hav af hvide fliser. Set mit liv: en konstant balance mellem opvækst og forfald hvor min krop: Enestående! Enestående! – uden træk. Ingen…