Så flyt dog!: Instr. Tom Dey
Hvem gider være voksen, når man kan være et stort barn?
Så flyt dog!
USA 2006
Instruktion: Tom Dey
Skal man tro nutidens selvfejrede ungkarlekomedie, er amerikanske mænd i det store hele en flok barnagtige, rygradsløse fyre, der frygter forpligtelse. I pinlige fadæser som "40 Year Old Virgin" og "The Wedding Crashers" og nu "Så flyt dog!" udsættes vi for mænd, der nærmer sig en alder, der en gang betragtedes som fed og færdig, men nu ligner en forlænget pubertet.
I "Så flyt dog!" er tilfældet Tripp (Matthew McConaughey) - en 35-årig yachtsælger, der stadig bor hjemme hos sine forældre, hvilket, skal man tro filmen, er supernormalt, for det gør hans to bedste venner også. Ja så. Tripps forældre har lyst til at smide den forvoksede knægt på porten (siger de, men moderen opvarter ham stadig med pandekager og nystrøget tøj), og til det formål hyrer de Paula (Sarah Jessica Parker), der har specialiseret sig i at give voksne mænd den selvtillid, det kræver at stå på egne ben. Hun har endog udviklet en fast kysk formel, der virker hver gang. Hvis man alligevel gætter på, at Tripp ikke matcher skabelonen, og at Paula slækker lidt på reglerne, og det hele ender mindre professionelt end forventet, så er man ikke på afveje.
Instruktøren Tom Dey har nok regnet ud, at der ikke helt er gods i historien om Tripp og Paula, og han har derfor udstyret dem begge med nogle villet komiske sidekicks i form af vennerne Kit, Ace og Demo, der er lige så endimensionale, som navnene antyder.
Sent i filmen røbes den brist i Tripps personlighed, der har fået ham til blive i barndomshjemmet, men det bruges desværre ikke til noget særligt og får lov at stå som en lidt tom kliché. Ligesom filmen i øvrigt.