KINAMAND: Instr. Henrik Ruben Genz
"Kinamand" er en charmerende romantisk og opløftende eksotisk dansk komedie om en tilstoppet rørlæggers vej tilbage til livet.
KINAMAND
Instruktør: Henrik Ruben Genz
Danmark 2005
1 time og 30 minutter
Premiere over hele landet.
Det går ned ad bakke for blikkenslagermester Keld (Bjarne Henriksen). Han svigter både sine kunder og sin kone, så de første smækker røret på, og den sidste smækker med døren. »Vores ægteskab er et dødsbo,« lyder Ries (Charlotte Fich) afskedssalut, og Keld, der en mand uden omsvøb, tager konsekvensen og sælger alt indboet i deres lille gulmurede lejlighed i Vanløse.
Nu lever han på en madras på gulvet og indtager sin aftensmad i kinagrillen overfor. Han begynder med en nummer et - hønsekødsuppe - og arbejder sig dag for dag gennem menukortet. Han skifter grillejer Fengs (Lin Kun Wu) vandrør og gifter sig med hans søster formedelst 50.000 kroner, som Keld skylder i hustrubidrag. Rent proforma, naturligvis.
"Kinamand" er så lige ud ad landevejen som sin hovedperson. Henrik Ruben Genz ("En som Hodder") fortæller i korte, ligefremme scener, uden overflødige ord og i et tempo som en timebetalt håndværker. Men som Keld rummer også filmen mere, end man først aner. Genz lader os kigge om bag grillens frituregryder og lukker os ind i privatens kinesiske miniverden, hvor Keld, før han aner det, sidder bænket i silkekimono med en kop grøn te og gamle kung fu film kørende på tv, mens hele familien taler kinesisk hen over hovedet på ham. Der er en forrygende, ukonventionel integrationskomedie gemt i historien, men først og fremmest er det en smittende varm og charmerende fortælling om en tilstoppet rørlæggers vej tilbage til livet.
Det gamle hjerte
Keld og Feng kan sige proforma til hinanden besværgende mange gange, men det gamle hjerte er trods alt ikke helt rustet fast, og da den sfærisk skønne Ling (Vivian Wu) træder ind i billedet - efter længe at have været en skygge i baglokalet - spirer følelserne frem. Man fornemmer, hvor det bærer hen med kulturkløfter, jaloux ekskone og myndighedernes dyneløfteri, men nok en gang viser filmen sig at have mere i forårsrullen og at ramme os med et overrumplende drama, der giver historien ny klangbund.
"Kinamand" er skrevet af Kim Fupz Aakeson og er hans mest originale komediemanuskript længe. Men filmens friskhed skyldes også Genz, der underspiller humoren og lader den ligge mere i karaktererne end i replikkerne. Han fortæller med sursøde absurditeter hellere end højlydt komik og klipper alle sine scener, så snart pointen er antydet. Og så er det ikke mindst lykkedes ham at skabe en forunderlig, dejlig stemning midt mellem det danskeste danske og det fremmed orientalske.
Effekten er slående, da Ling flytter ind i Kelds tomme treværelses. Med utroligt få midler - og instruktørens blik for detaljen - bringer hun eksotisk liv og lethed ind i Kelds triste univers. Hun er en luftlet sommerbrise, i modsætning til Ludvig Brandstrups mere rustikt plumpe og meget danske "Lille sommerfugl", der har en prominent plads på både Kelds og filmens soundtrack.
I det hele taget har "Kinamand" fået en rigtig god meddigtende lydside - et område, der ellers er slemt forsømt i dansk film.
Kinesiske fund
Den internationale, kinesiske Vivian Wu, der fik sit store gennembrud over for Ewan McGregor i Peter Greenaways "The Pillow Book", er et fund til rollen som Ling. Hun får ikke meget at arbejde med og taler kun et kinesisk, som vi forstår lige så lidt af som Keld, men hun fylder lærredet og efterlader os med en vegetativ skønhed.
Også Lin Kun Wu, der var buschauffør i København, før han blev fundet til rollen som Feng, er en overraskende og meget morsom oplevelse, men først og sidst er det Bjarne Henriksen, der bærer, som kinamanden Keld. Henriksen har staturen til rollen, og han formår som hele filmen at perfektionere underspillets kunst. Man kunne ikke have ønsket sig en bedre mand til Genz' lillle lune forårsfilm, der sin titel og grillrøg til trods viser sig at være alt andet end fast food.