Lie Kaas: Dirch leger man ikke med

Hvis man bliver siddende i biografen efter rulleteksterne til filmen "Dirch", vil man se et gammelt billede af Dirch Passer, der holder et lille barn på armen.

Barnet er Nikolaj Lie Kaas.

Som søn af komikeren, tekstforfatteren og revydirektøren Preben Kaas blev Nikolaj født ind i en omgangskreds af komikere.

Så hvordan var det at spille sin fars gode ven, der oven i købet var et nationalklenodie?

Nikolaj Lie Kaas fortæller:

”Jeg blev inviteret til et møde hos producenten, fik ikke at vide, hvad det drejede sig om. På bordet lå der et manus, hvor der stod "Dirch". Jeg tænkte: "Okay. Det var noget af et åg." Der er nogle ting, man ikke skal lege med. I mit fag er Dirch en af de ting.

Og reaktionerne fra alle kollegerne var også: ’Orv, det kan gå galt det der.’ Der var ingen, der sagde: ’nej, hvor bliver det fedt.’"

LÆS OGSÅ: Da Kasi-Jesper skulle dø

”Dirch er en del af vores identitet ligesom landsholdet, og det forpligter. Han fortjener, at man gør alt, hvad man kan. Det handler om ikke at lave en kopi, men at lave sin egen version, for man kommer aldrig til at ramme den helt, så vil det bare blive en sørgelig rest.”

”Jeg gik i gang med at læse en masse, der er bl.a. skrevet fem biografier om ham. Jeg sad i ugevis på revymuseet og det gamle musikbibliotek på Frederiksberg.

Jeg snakkede med dem, jeg kendte, som kendte ham, og folk, som går op i den slags. Folk, der har alle avisartiklerne og ikke kan se ud ad deres vindue for bare nikotin, fordi de har siddet indenfor hele deres liv og nørdet med den slags.

Gamle kassettebånd

Jeg lyttede til nogle af mine egne gamle kassettebånd, hvor jeg sidder og synger med min far, så kunne jeg høre, hvordan man talte dengang.”

”Til sidst var der ikke ret meget, jeg ikke vidste om Dirch, men det var en stor overvindelsesproces at kaste sig ud i det rent fysiske. Jeg gik meget rundt i et tomt studie på Nordisk Film. Sad i min bil og talte med mig selv, som Dirch taler. Filmede mig selv rigtig meget.

På et tidspunkt var den akavede gangart fuldstændig naturlig for mig. Da jeg så optagelserne fra Zulu Comedy Galla i Operaen, hvor jeg er på scenen med Martin Brygmann – det var lige inden optagelserne af ’Dirch’ gik i gang – kunne jeg se, at jeg også dér havde nogle af hans bevægelser.”

LÆS OGSÅ: Det har jeg lært: Ole Thestrup

”Dirchs gamle lærer fra teaterskolen har engang skrevet en kronik, hvor han takkede Dirch, fordi han aldrig havde lyttet til et ord af, hvad han havde prøvet at lære ham.

Dirch gjorde alle de forkerte ting, fx måden han trak vejret på. På teaterskolen lærer man, at det hele skal komme fra maven, men Dirch trak vejret helt op i skuldrene.

Der er en masse af sådan nogle tekniske ting, som han sked på, og som er dybt charmerende.”

Døde et halvt år før

”Dirch døde et halvt år før min far (Dirch Passer døde i september 1980 og Preben Kaas i marts 1981, red.), men jeg har altid blandet min fars død og Dirch Passers død sammen. Jeg kan huske avisforsiderne, men i mit hoved kom de nærmest samtidigt. Jeg tror faktisk, jeg var mest ked af det, da Dirch døde.

Han var...hele Danmarks Dirch, og min far havde jeg jo ikke rigtigt noget forhold til. Jeg boede alene med min mor, fra jeg var to år. Jeg var otte, da min far døde, men kan ikke huske så meget om ham.

Jeg kan heller ikke huske Dirch fra dengang. Jeg har billeder af Dirch og mig sammen, men da jeg gik i gang med filmen, anede jeg ikke, hvem han var, andet end at han var vores alle sammens Dirch. Og så alle de historier jeg skal høre om Dirch og min far fra taxachauffører og gud ved hvem.”

LÆS OGSÅ: Mads Holgers forunderlige rejse: Med Klub Jet i Istanbul

”Dirchs sidste forestilling i Tivoli-revyen i 1980 er endnu mere dramatisk, end den bliver beskrevet i filmen. I virkeligheden falder han om på scenen, kommer ud bagved, siger, han har det fint og bliver kørt hjem.

På det tidspunkt er der kun to forestillinger tilbage, inden han skal på en tre måneders ferie langt væk sammen med Bente, som jeg tror, han elsker meget højt.

Det er første gang nogensinde, han skal have sådan en lang pause. Men han kan ikke have, at det har stået på forsiden af aviserne, at han er kollapset på scenen, det vil han ikke have siddende på sig."

Vil ikke aflyse

"Så i stedet for at aflyse de sidste to forestillinger tager han derind igen dagen efter. Bente arbejder som suffløse og sidder nede i kassen, og Dirch går ind for at tage sit klovnekostume på. Da han har fået det på, går han hen til en, der hedder Preben og siger:

"Tænd lige lyset inde på scenen, jeg vil gerne lige ind og sige til folk, at jeg har det godt. Tænd lige lyset." "Men lyset er tændt." "Nej, nej, Preben, tænd lige lyset, de kan ikke se noget, jeg går lige hurtigt derind."

Preben gentager, at lyset er tændt, og så falder Dirch bagover. Han dør i sit klovnekostume.”