Unknown Identity

thriller

Unknown Identity

Amerikansk 2011

Instruktion: Jaume Collet-Serra

1 time og 53 minutter

Premiere i dag over hele landet

Liam Neeson er ikke nogen dårlig skuespiller, tværtimod, men han er en alvorsmand. Som sådan har han gjort det godt i bl.a. Bille Augusts ”De elendige” (1998), ”Michael Collins” (1996), ”Rob Roy” (1995) og mest opsigtsvækkende i ”Schindlers List” (1993) - alvorsmand hver gang. Også i ”Unknown Identity”.

Her spiller han en amerikansk videnskabsmand, der er inviteret til en kongres i Berlin. Men straks ved ankomsten kommer han ud for en trafikulykke og mister hukommelsen.

Den genvinder han, men ingen tror ham. Han er dr. Martin Harris, der opsøger både sin kone og kongressen, men ingen vil vide af ham. Dr. Harris er en helt anden, der forståeligt nok irriteres kraftig af den identitetsforvirredes anmasselse. For så vidt spinder filmen tilskueren ind i tvivl og rådvildhed? Hvem er han? Hvad skal vi tro?

Vi tror naturligt nok på Liam Neeson og på, at han er den, som han hævder at være, om så alle påstår noget andet. Men hvordan løse gåden?

Han får kontakt med en pige (Diane Kruger), illegal indvandrer, der foruden at servere i en bar også kører taxa og sad ved rettet, da ulykken skete.

En slingrende vej hjem

Med hende som assistent begynder han en slingrende, fortrædelig vej ind i sit identitets-mysterium, for intet er naturligvis, hvad det giver sig ud for, undtagen ham selv og ikke engang han, ja ikke engang den altid så fremragende Bruno Gantz, der spiller en tidligere stasi-agent, men hvem og hvad er han nu?

I hvert fald umiskendeligt Bruno Ganz, der ikke kan være i billedet uden at stjæle det helt og aldeles. Alene de få scener med ham er hele filmen værd.

Dette her er den gennemsnitlige, habilt drejede genrefilm - i stil med ”The Bourne Identity” (2002), men uden dens visuelle stramhed, dirrende uro og desperate smerte. ”Unknown Identity” er spændende, men ikke knugende, velspillet, men ikke påfaldende - Ganz undtaget - med et acceptabelt, men også adstadigt tempo og atmosfære- og stemningsmættede lokaliteter i Berlin. Sådan set i orden.

Men den snyder på vægten - hvad ”The Bourne Identity” ikke gør - ved at dirigere personerne til at foregive noget, de ikke er, men som vi tror, de er. F. eks. et forelsket ægtepar: Martin og Elizabeth Harris (January Jones).

”Unknown Identity” hører til den uendelige mængde af film, der underholder fint, men er uden særlige kendetegn eller påfaldende kvaliteter - men altså: Ganz gut!