Mig og Yngve
Charmerende norsk ungdomsdrama om overgangen fra barndom til voksenliv.
Ungdomsfilm
Mig og Yngve
Norge, 2008
Instruktion: Stian Kristiansen
1 time, 30 minutter Premiere i Gloria og Vester Vov Vov i København samt Øst for Paradis i Århus
Tonen er sat fra begyndelsen. Året er 1989. En skoleklasse er på udflugt med en rødkindet, friskfyrsagtig lærer i en klassisk norsk sweater. Han fortæller begejstret om fortidens folk og det storslåede landskab. En af eleverne vender sig pludselig om og begynder at tale direkte ind i kameraet. Eller rettere: bande og svovle.
Det er Jarle Klepp, en rødhåret 17-årig yngling, der er svært utilfreds med sit liv i den åndelige udørk Stavanger. Han vil mærke livet, kærligheden, verden udenfor - og hans eneste vej ud af monotonien er musikken. Så han starter et band sammen med sine ligesindede, hvor de spiller numre som ”Fissesatan anarkikommando” og andre ørehængere. Og så vender lykken: Jarle bliver kærester med klassens smukkeste pige, Katrine, og han spiller sange for hende og tænker, at det er livet.
Lige ind til lynet slår ned i form af en ny dreng i klassen. Yngve - en mild, lys, engleagtig dreng, der ikke interesserer sig for punkrock, støj og sprut, men som lytter til sindrig britisk synth-pop, ser på skyerne og altid holder sit værelse rent og pænt. Og uden helt at vide hvorfor drages Jarle til Yngve i en sådan grad, at han svigter både Katrine og medlemmerne i punkbandet, der ikke kan genkende den drømmende, tennisspillende Jarle.
”Mig og Yngve” skildrer ungdommen, så den er genkendelig for enhver. Den flagrende åbenhed, der gør, at man den ene dag kan være punker og den næste dag bekende ny kulør. Den følsomhed, der gør alle øjeblikke magiske og meningsfulde. Og de enorme frustrationer, der følger af ikke endnu at kende sig selv.
Dramatisk kulmination
Rolf Kristian Larsen er helt vidunderlig i hovedrollen som Jarle, mens Yngve forbliver lidt uopklaret - en drømmende, mystisk person, der er åben for fortolkning.
Den dramatiske kulmination på filmen bliver voldsomt forceret, men man tilgiver det gerne, fordi ”Mig og Yngve” så ubesværet sammenkobler Berlinmurens fald, ungdommens tro på en bedre fremtid og historien om Jarle, der også bryder en mur ned inden i sig selv.