EN DAG UDEN KRIG
"En dag uden krig" savner både handling og kant og formår hverken at overbevise som sødt juleeventyr eller krigsfortælling.
EN DAG UDEN KRIG
Frankrig, Belgien, Tyskland, England, Rumænien, 2005
Instruktion: Christian Carion
1 time 56 minutter
Premiere i dag i Grand Teatret, Metropol og Vester Vov Vov, København samt Metropol, Århus.
Franskmændenes nationalnostalgiske forkærlighed for fortællinger om Første Verdenskrig får fuld skrue i Christian Carions franske Oscar-kandidat "En dag uden krig", der kører et voldsomt følelsesartilleri i stilling. Filmen former sig mellem den franske, tyske og engelske lejr i begyndelsen af den store krig og er baseret på virkelige hændelser hin julenat i 1914, da de stridende parter besluttede at ophæve krigen for en stund for sammen at fejre hjerternes fest. En fin historie, absolut, men desværre bliver "En dag uden krig", der er patineret med heroisk underlægningsmusik og patetisk dialog, så ualmindelig højstemt og følelsesklistret, at man skal være noget mere blødsøden og romantisk end undertegnede for at blive rørt af den næsten didaktisk påtrængende morale, om at musik, Gud og kærlighed overvinder alt.
Filmen koncentrerer sig om en række mere eller mindre interessante nøgleskæbner. I centrum står den franske løjtnant Audebert, hans tyske kollega Horstmayer (Daniel Brühl), en dedikeret skotsk præst og sidst, men så sandelig ikke mindst, den tyske tenor Sprink og hans danske operasangerkæreste Anna Sørensen, hvis kærlighed ikke lader sig kue af krig.
Filmens væsentligste problem er, at den er uendelig kedsommelig. Det meste af den grufuldt træge handling er koncentreret om den åh så magiske juleaften, hvor alle mødes og forskelle til trods samles i sang og håbet om fred. Der levnes overraskende lidt tid til den utroligt interessante konflikt om den spinkle grænse mellem uskyldigt kammerateri og nationalt forræderi, og det er ærgerligt, for med det i fokus kunne "En dag uden krig" med sine flotte billeder og gode skuespilpræstationer have været både vedkommende og underholdende. Desværre falder souffléen tungt sammen og ender som en kedelig bagatel. På fransk hedder filmen "Glædelig jul". Det er snarere en kedelig jul.