Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Rotte nomineret 13 gange

Rotten og alle de andre figurer i "Ratatouille" har muligheden for at vinde intet mindre end en byge af Annie Awards, når de til februar uddeles i Hollywood.

Animationsfilmen "Ratatouille" er i høj grad på Annie-kurs - og dermed har den lille rotte også fået færten af en Oscar.

Hvert år uddeles den særlige Annie Award til animationsfilm i februar - lige inden Oscar-uddelingen - og "Ratatouille" er nomineret til hele 13 af slagsen.

Der uddeles Annie Awards i 25 kategorier, og prisen er en del af Oscar-uddelingen. Det har den været siden 2001, og kun en enkelt gang har vinderen af Annie Awards ikke vundet en Oscar for bedste animationsfilm. Det var sidste år, da "Cars" tabte på stregen til "Happy Feet".

Blandt de øvrige nominerede er "Bee Movie", "Surf's Up", "Persepolis" og "The Simpson Movie".