HUMØRKORT-STATIV-SÆLGERENS SØN: Instr. Peter Bay

HUMØRKORT-STATIV-SÆLGERENS SØN
Danmark, 2001
Instruktør: Peter Bay
Premiere i 80 biografer landet over

Tilbage i 1980'erne var det cool at være undergrundspoet med hang til øgler, guldøl og formørkede digte. Dengang var det ikke noget problem at udgive bøger på kun 40 sider. Og gerne med genoptryk af digte fra forskellige lyrik-pamfletter.

Men den går ikke - her lidt mere end tyve år senere. I hvert fald ikke hvis man som 35-årige Rasmus (Thomas Bo Larsen) er redaktør på et forlag, som netop er blevet opkøbt af en svensk mastodont, der meget hellere vil udgive sexbøger med frække tegninger af alverdens bedste stillinger. Kort sagt: punkbevægelsen er forlængst afgået ved døden, og Peter Bay debuterer som spillefilmsinstruktør med komedien "Humørkort-stativ-sælgeren's søn".

En film, der trods dygtige skuespillere som Thomas Bo Larsen, Hella Joof, Anette Støvelbæk og Niels Olsen, desværre ikke formår at byde på andet end en anstrengt historie om, hvor galt det kan gå for en mand, der ikke tør sige nej til sine omgivelser. Og hvor godt det hele bliver, når han først får det lært. Leveret i komediens fortælleform, hvor det naturligvis ikke må skorte på scener, der skal være sjove, underfundige eller subtile.

Problemet er bare, at manuskriptet slet ikke lever op til den præmis - men i stedet byder på en tung og forudsigelig historie, på dialog, der trækker smilebåndene nedad i stedet for opad - i en grad så man slet ikke forstår, hvorfor skuespillerne er hoppet med på denne lille sommerspøg.

Lidt sjov er der da...

Hist og her er der da et par sjove scener - som når Jesper Klein i rollen som fyringsmoden forlagsmand foreslår at skrive opslagsværket "Truede møntsorter", eller når Phillip Zandén giver den fuld udblæsning i rollen som skrupelløs og svensk forlagsdirektør.

Men filmen som helhed er ikke noget at råbe hurra for. Den er hverken morsom eller interessant i sin beskrivelse af en generation af eks-punkere, der har svært ved at finde det nye beat. Og hovedpersonen Rasmus, ja... ham bliver man hurtigt træt af at se på - trods Thomas Bo Larsens fine forsøg på at give rollen en smule kød og bid. Hvilket der i den grad er brug for.

Rasmus er nemlig presset fra alle sider - i særdeleshed af vennen, ex-punkeren og poeten Jack Høst (Niels Olsen), der - efter en årelang skriveblokering - selv mener, at han er tilbage på litteraturscenen. Hvad skal stakkels Rasmus gøre? Han er konfliktsky og tør ikke afvise Jacks skriblerier.

Samtidig skubber den svenske forlagschef Staffan (Phillip Zanden) på: han vil hverken eje eller have Jack. Privatlivet er heller ingen fest. Rasmus er kæreste med Bolette (Hella Joof), der har lagt undergrunds-livsstilen fra sig og i dag er en meget populær børnebogsforfatter. Nu vil hun være mor, og det skal være her og nu. Problemerne hober sig op for den stakkels mand, der oven i købet forelsker sig i dyrlægen Emilie (Anette Støvelbæk).

Sådan går det slag i slag, indtil de 85 minutter er overstået, og publikum kan gå ud af biografen med en klæbrig happy end i baghovedet.