E.T. THE EXTRA-TERRESTRIAL Instr: Steven Spielberg

E.T.
THE EXTRA-TERRESTRIAL
Instruktør: Steven Spielberg
USA 1982/2002
Længde: 2 timer
Re-premiere i 36 biografer over hele landet

Steven Spielberg har passet godt på "E.T. - The Extra-Terrestrial". Den har ikke, som så mange andre filmklassikere, fået lov til tabe magien på grund af gentagne TV-visninger, så den tåler mageligt et biografgensyn.

Hvortil kommer, at der er masser af børn og ganske mange voksne med barnesindet intakt, som slet ikke har set filmen, hvad der er synd for dem, men det kan der nu rådes bod på.

Og de skal vide, at det er en ganske fortryllende film.

Filmen er Spielbergs mest uforbeholdne hyldest til de Walt Disney-tegnefilm, som instruktøren voksede op med, ikke mindst den ægte Disney-udgave af eventyret om Peter Pan, drengen der ikke ville blive voksen.

Og som den gamle Disney-film (den er planlagt til DVD-udgivelse herhjemme til efteråret) handler også "E.T." om eventyrets fortryllende kraft og om, at troen kan hæve os højt op over dagligdagens jordnære rutiner.

Den kan i hvert fald i de fulde to timer, som filmen nu varer. Den har nemlig vokset sig fem minutter længere siden den oprindelige udgave.

Derudover er der digitalt lavet nogle små ændringer - politifolks pistolhylstre er lavet om til mobiltelefoner, og da Elliott flyver, har man nu fået hans kappe til at blafre. Men det er noget, der hører hjemme i småtingsafdelingen. Det er ikke noget, purister behøver at få ondt af.

Og endelig er det jo Spielberg selv, der har bestemt ændringerne.

Små indvendinger

Ved gensynet har jeg et par voksenindvendinger mod skuespillerinden Dee Wallace Stone, der ikke altid er helt overbevisende som Elliotts mor (men der er lige så meget manuskriptets skyld som hendes), og der smøres nok en anelse for tykt på i skildringen af nogle halvstore store drenge, ligesom E.T. et par gange er for fjollet til helt at bevare troværdigheden.

Men også disse ting hører hjemme i afdelingen for petitesser og kan ikke rokke ved den kendsgerning, at "E.T." er en fremragende film for børn i alle aldre.

Det elskelige væsen

Altså, E.T. er en lille grim skabning at se på, men et særdeles elskeligt væsen med nogle meget udtryksfulde øjne.

Han kommer fra en klode langt, langt borte, måske beliggende sådan ca., hvor Peter Pans ø befinder sig, og han savner sine venner fra det rumskib, der tidligere har efterladt ham på jorden. Men E.T. er også en strålende begavelse, der af diverse mærkværdige ting kan bygge en rumtelefon, så han kan "phone home," som han gentagne gange siger.

De onde videnskabsmænd

Men uden for det hjem, som E.T. midlertidigt har fundet sig hos den 10-årige Elliott, lurer der mange farer, ikke mindst nogle grumme videnskabsmænd, der er ansat af den amerikanske regering til at fange E.T. og siden dissekere ham, som Elliott frygter.

Men snedigt lykkes det E.T. og Elliott og hans storebror og dennes kammerater at frelse E.T. fra disse snittelystne mennesker, hvorefter alt ender godt på en måde, så ikke et øje er tørt. Denne slutning må være filmhistoriens største kollektive følelsesladede snøft! Sådan var det for 20 år siden, og sådan er det minsandten også i dag.

Fine barnestjerner

Der spilles rørende godt i flere roller, ikke mindst er Henry Thomas fabelagtig præcis som Elliott, og den lille - dengang 6 år gamle - Drew Barrymore kunne allerede noget, som aldrig kan læres, bare findyrkes. Hun er fyldt med sødme.

Filmen udsendes herhjemme i to versioner. Én er eftersynkroniseret til dansk, en anden har danske undertekster. Er børnepublikummerne store nok til uden besvær at kunne læse undertekster, så er de originale stemmer nok at foretrække.