''Hannibal the Cannibal'' lever ikke op til forgængeren
Fortsættelsen af gyseren "Ondskabens øjne" om Hannibal "the Cannibal" Lechter lever ikke op til sin forgænger.
HANNIBAL
Instruktør: Ridley Scott
USA 2001
2 timer og 31 minutter
Premiere fredag i 45 biografer over hele landet
En ofte tilbagevendende indvending mod instruktøren Ridley Scott er, at hans film sædvanligvis indeholder mindre end øjet ser, at der med andre ord ikke gemmer sig noget "indhold" bag de fængslende billeder.
Men i bogen "Ridley Scott: the making of his movies" argumenterer journalisten og kritikeren Paul M. Sammon begavet og overbevisende for, at det modsatte faktisk er tilfældet, at på trods af Ridley Scotts eminente evne til at fylde billedfladen, så er der endnu mere i hans bedste film, end øjet umiddelbart ser. Film som "Alien", "Blade Runner", "Someone to Watch Over Me" og "Thelma og Louise" giver ham ret.
Men havde Paul M. Sammon set "Hannibal" er det næppe sandsynligt, at han ville bruge sine intellektuelle kræfter på at argumentere for påstanden. Snarere ville han sandsynligvis mene, at over for Hannibal Lecter må selv Ridley Scott give op.
For nok er filmen udadleligt professionel og dygtig, men forlægget, bog og manuskript, er for ringe, ganske enkelt, og det endda skønt producenten Dino de Laurentius har haft både David Mamet og Steven Zaillian i gang med Tom Harris' selvstændige romanfortsættelse af gyseren "Ondskabens øjne", der for ti år siden blev en uventet stor publikumsucces i Jonathan Demmes fremragende instruktion.
Diskrete gys
Selvfølgelig er der øjeblikke i "Hannibal", hvor det hele fungerer. Hvor historien, locations, dekorationer, kameraføring, klipning, musik og skuespil bare virker, og hvor de solbeskinnede eksteriører i Firenze fungerer som en grel kontrast til Hannibal Lecters pludselige opvågnen til grusom dåd.
| Hannibal Lecter spilles som vanligt af Anthony Hopkins medens Julianne Moore har afløst Jodie Foster som Claire Starling. Foto: Phil Bray |
Og hele den lange slutsekvens, hvor Anthony Hopkins er i bedste "Remains of the Day"-butlerstil, fængsler umådeligt med sin slebne, farligt understatede facon og sit betændte indhold, der både skal få tilskuerne til at gyse slemt og i handlingens forløb gøre et stærkt indtryk på FBI-agenten Clarice Starling, før i Jody Fosters intenst begavede fremtoning, nu i Julianne Moores knap så spændende skikkelse.
Ud over de diskrete gys, der mere skal få os til at gyse på grund af, hvad vores fantasi selv lægger til, er der i hvert fald én ægte chok-scene i filmen, og der er nogle stykker mere, som er meget tæt på at lykkes på. Men der er fra manuskriptforfatternes side for meget af en master criminal over Hannibal, som om inspirationen først og fremmest kommer fra de sensationsromaner, der florerede i første fjerdedel af sidste århundrede.
Fritgående i Firenze
Handlingen? Tja, det er noget med, at Hannibal Lecter er løs og fritgående i Firenze, men da FBI sætter ham på listen over de mest eftersøgte forbrydere, er der selvfølgelig en strømer, der får øjnene op for Hannibals tilstedeværelse i kunstbyen. Og så må Hannibal selvsagt tage sine forholdsregler.
Samtidig er der i USA en rigmand, som Hannibal i sin tid har skæmmet. Rigmanden er nu nærmest sygeligt optaget af Hannibal, og han har udlovet en stor, stor dusør til den, som kan føre til Hannibals pågribelse.
Og endelig er der altså Hannibals undertrykte betagelse af FBI-agenten Clarice, mest smerteligt og forfærdende, da hun har lænket sig til ham med et sæt håndjern og han griber en køkkenøkse og spørger hende: før eller efter håndjernene. Og derefter konstaterer: Det her kommer virkelig til at gøre ondt.
Helt så ondt gør filmen slet ikke, men der er dog på den anden side en hel del god underholdning i den, men alle, der så den første film om Hannibal, vil sandsynligvis få svært ved at forklare nybegyndere ud i Hannibal "the cannibal" Lecter, hvad al den ståhej dog skal gøre godt for!
I øvrigt forlyder det, at filmens producent allerede har manuskriptforfattere i gang med at skrive forlæg til en ny film, der skal være en tilbagevenden til den første roman om Hannibal, da denne blot var en bifigur. Romanen blev i sin tid filmatiseret af Michael Mann (siden berømt for "Heat" og "The Insider") under titlen "Manhunter". Den kan i England fås på DVD, og den har bestemt sine fortrinlige øjeblikke, men intet i filmen røber, at Michael Mann en halv snes år senere skulle blive en af halvfemsernes store filmskabere. Men kan man slet ikke få nok af Hannibal, er den værd at opdage.