Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

DR-eksperiment tager begrebet folkedomstolen bogstaveligt

DR-programmet "Folkedomstolen" samler en jury til at fælde moralsk dom over fiktive sager. Men missionen om at skabe forståelse for andres holdninger lykkes kun delvist.

I de seneste år har der været mange historier om mennesker, der er blevet cancelled eller dømt ude af folkedomstolen. Ofte er der tale om krænkelsessager, men det kan også være homofobiske eller transfobiske udtalelser som f.eks. fra komikeren Kevin Hart eller forfatteren J.K. Rowling.

Mange – især andre mænd, vil jeg påstå – råber vagt i gevær, når en mand mister sit arbejde på grund af en anklage, han ikke er blevet juridisk dømt for.